Nový Bydžov | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Tjekkiet | ||||
Borgmester | Pavel Louda[1][2] | ||||
Postnr. | 504 01, 503 51 | ||||
Nummerpladebogstav(er) | HK | ||||
Demografi | |||||
Indbyggere | 7.212 (2024) | ||||
- Areal | 35,3 km² | ||||
- Befolkningstæthed | 204 pr. km² | ||||
Andet | |||||
Højde m.o.h. | 234 m | ||||
Hjemmeside | www.novybydzov.cz | ||||
Oversigtskort | |||||
Nový Bydžov (tjekkisk udtale: [ˈnoviː ˈbɪdʒof] ; tysk: Neubidschow) er en by i regionen Hradec Králové i Tjekkiet. Den har omkring 7.000 indbyggere. Den historiske bykerne er velbevaret og er beskyttet ved lov som en bymonumentzone, og Vysočany-delen af Nový Bydžov er beskyttet som en landsbymonumentzone.
Landsbyerne Chudonice, Nová Skřeněř, Skochovice, Stará Skřeněř, Vysočany, Zábědov og Žantov er administrative dele af Nový Bydžov.
Nový Bydžov ligger omkring 23 km vest for Hradec Králové i i et fladt landbrugslandskab på på Østelben sletten. Det højeste punkt er bakken Velký Borek på 267 meter over havet. Byen ligger ved floden Cidlina.
Den første skriftlige omtale af Nový Bydžov er fra 1305, hvor den var en kongeby for kong Wenceslaus 2. I 1325 solgte kong Johannes af Bøhmen den til familien Wartemberg. I 1516 kom ejendommen i hænderne på familien Pernštejn, og under deres styre blomstrede byen og fik nye privilegier. Med tilladelse fra adelen bosatte den jødiske befolkning sig i byen. Fra 1548 var Nový Bydžov ejet af Waldstein-familien.[3]
I 1569 blev Nový Bydžov den kongelige medgiftsby.[4] Byens udvikling blev stoppet af Trediveårskrigen.[3]
Fra 1751 til 1784 var den kongesædet for den nyoprettede Nový Bydžov-region, som omfattede Krkonose/Karkonosze-bjergene fra Vrchlabí gennem Jilemnice, Nová Paka, Jičín, Hořice, Nový Bydžov, Chlumec nad Cidlinou og Poděbrady så langt som til Sadská. I 1784 blev sædet for regionen overført til Jičín på grund af dens position, men regionens navn forblev det samme indtil 1850. I 1850 var det stadig den mest befolkede by i regionen.[3]
Nový Bydžov var dengang fra 1850 til 1960 distriktets centrum. Efter at distrikterne var blevet afskaffet, stoppede den ikke med at være regionens naturlige centrum.[3]
Nový Bydžov ligger på en regional jernbanelinje Kolín – Trutnov og på en lokal jernbanelinje mellem Městec Králové og Lomnice nad Popelkou.
Den historiske kerne har en regulær middelalderlig grundplan med Masarykovo-pladsen i centrum. Midt på pladsen ses en Mariapestsøjle fra 1716. Rådhuset fra 1862–1865 er et af de mest værdifulde nygotiske rådhuse i landet. Art Nouveau-bygningen til den tidligere sparekasse fra 1905-1907 huser i dag Bymuseet.[4] Museet indeholder udstillinger om regionens forhistorie, landdistrikternes etnografi, Bydžov Alteret, malerier af Petr Brandl og skulpturer af den naive kunstner Václav Kudera-Křapík.[5]
Saint Lawrence-kirken fra det tidlige 14. århundrede er et unikt eksempel på en bevaret gotisk kirke upåvirket af rekonstruktioner. I den østlige del af byen ligger kirken Sankt Jakob den Store, bygget i senbarokstil i 1768–1775.[4]Andre kirker omfatter Den Hellige Treenigheds Kirke, Vor Frue af Sorgernes Kirke eller Jomfru Mariakirken i Vysočany med træklokketårnet.
Der er to jødiske kirkegårde. Den gamle kirkegård blev grundlagt i 1520 og er den tredjestørste i Tjekkiet. Den ældste bevarede grav er fra 1577. Den nye synagoge er også bevaret og fungerer i dag som kapel for den Herrnhutiske Brødremenighed.[4]