Ole Paus

Ole Paus
Personlig information
Født9. februar 1947 Rediger på Wikidata
Oslo, Norge Rediger på Wikidata
Død12. december 2023 (76 år) Rediger på Wikidata
Drammen, Norge Rediger på Wikidata
DødsårsagSlagtilfælde Rediger på Wikidata
GravstedVestre gravlund Rediger på Wikidata
Politisk partiDen Konservative Studenterforening Rediger på Wikidata
FarOle Otto Paus Rediger på Wikidata
SøskendePeter Paus Rediger på Wikidata
ÆgtefællerBenedicte Paus (2001-2017),
Anne-Karine Strøm (fra 1979),
Randi Heide (fra 1991) Rediger på Wikidata
PartnerHenny Moan (1973-1976) Rediger på Wikidata
BarnMarcus Paus Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem afTo Rustne Herrer,
Geilokameratene Rediger på Wikidata
BeskæftigelseVisesanger, forfatter, pladeartist, sangskriver, programvært Rediger på Wikidata
GenreVise Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserAnders Jahres Kulturpris (2018),
Booth-prisen (2013),
Solprisen (2014),
Tekstforfatterfondets ærespris (2002),
Årets spellemann (2013) med flere Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Ole Paus' hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ole Christian Paus (født 9. februar 1947, død 12. december 2023[1]) var en norsk forfatter, musiker og sanger.

Han var søn af general Ole Otto Paus og far til Marcus Paus.

Diskografi

[redigér | rediger kildetekst]
  • Der ute – der inne (1970)
  • Garman (1972)
  • Blues for Pyttsan Jespersens pårørende (1973)
  • Ole Bull Show (med Gunnar Bull Gundersen) (1973)
  • Zarepta (1974)
  • Lise Madsen, Moses og de andre (med Ketil Bjørnstad) (1975)
  • I anstendighetens navn (1976)
  • Paus-posten (1977)
  • Nye Paus-posten (1977)
  • Sjikaner i utvalg (1978)
  • Kjellersanger (1979)
  • Noen der oppe (1982)
  • Bjørnstad/Paus/Hamsun (med Ketil Bjørnstad) (1982)
  • Svarte ringer (1982)
  • Grensevakt (1984)
  • Muggen manna (1986)
  • Stjerner i rennesteinen (1989)
  • Salmer på veien hjem (med Kari Bremnes og Mari Boine)(1991)
  • Biggles' testamente (1992)
  • Hva hjertet ser (1995)
  • Stopp pressen! Det grøvste fra Paus-posten (1995)
  • To Rustne Herrer (med Jonas Fjeld) (1996)
  • Pausposten Extra! (1996)
  • Det begynner å bli et liv (1998)
  • Damebesøk (med Jonas Fjeld) (1998)
  • Den velsignede (2000)
  • Kildens bredd (med Ketil Bjørnstad) (2002)
  • Tolv Rustne Strenger (med Jonas Fjeld) (2003)
  • En bøtte med lys (2004)
  • Sanger fra et hvitmalt gjerde i sjelen (2005)

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Aksnes, Elise Violeta Ness; Biuso, Martin (12. december 2023). "Ole Paus er død". dagbladet.no (norsk). Hentet 12. december 2023.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]