Omø

Omø
Geografi
Omø ligger i Sjælland
Omø
Omø
StedStorebælt
Areal4,5 km²
Højeste punktSkovbanke  (24 m)
Administration
LandDanmark
KommuneSlagelse Kommune
Største byOmø By
Demografi
Folketal151[1] (2024)

Omø (udtalt [åm-ø]) er en dansk ø cirka 17 kilometer sydvest for Skælskør. Omø er på 4,5 km² og har 151 beboere (2024). Færgen til Omø sejler fra færgelejet Stigsnæs på det vestlige Sjælland. Øen udgør også Omø Sogn.

Nord for Omø ligger Omø Sund som adskiller Omø og Agersø. Mod vest ligger Storebælt, mod øst og syd ligger Smålandsfarvandet.

Omø kom ved kommunalreformen i 1970 under Skælskør Kommune, og ved strukturreformen i 2007 under Slagelse Kommune.

Omø (tv.) og Agersø (th.). Billedet er taget fra sydøstlig retning.

Der er to bebyggelser på Omø: Kirkehavn på nordvestsiden af øen med færge-, lystbåde- og fiskerihavn, er Omøs eneste havn. Omø By ligger midt på øen og har kirke, skole med elever fra 0.-6.klasse (7 elever[2] i alt i skoleåret 2020-2021) og købmandsbutik. Der afholdes hver sommer ølejr ved Omøs sydøstlige kyst.

På Omøs vestligste punkt ligger det 22 meter høje Omø Fyr fra 1894. [3] Omøs højeste punkt er den 24 meter høje Skovbanke på øens nordlige del. Der er høje klinter langs nordøstkysten.[4]

Omøs beboerforening er organiseret i Sammenslutningen af Danske Småøer. Øen blev "Årets Ø" i 2023.[5]

  1. ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BEF4 Folketal pr. 1. januar fordelt på øer
  2. ^ Omø skole - Omøliv
  3. ^ "Seværdigheder". Omø Beboer- & Grundejerforening. 2013. Arkiveret fra originalen 28. juli 2014. Hentet 2014-07-21.
  4. ^ "Natur". Omø Beboer- & Grundejerforening. 2013. Arkiveret fra originalen 28. juli 2014. Hentet 2014-07-21.
  5. ^ Bjaal, Tina (5. maj 2023). "Her er Danmarks bedste ø". TV2 ØST.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne artikel om geografi i Slagelse Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

55°9′36″N 11°9′21″Ø / 55.16000°N 11.15583°Ø / 55.16000; 11.15583