Owen Tudor | |
---|---|
Født | 1400 Wales, Storbritannien |
Død | 2. februar 1461 Hereford, Storbritannien |
Dødsårsag | Halshugning |
Gravsted | Hereford |
Far | Maredudd ap Tudur |
Mor | Margaret Fychan |
Ægtefælle | Katherine af Valois |
Børn | Edmund Tudor, Jasper Tudor, hertug af Bedford, Owen Tudor, datter Tudor, Margaret Tudor, Sir Dafydd Owen |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Militærperson |
Fængslet i | Newgate Prison, Hereford, Windsor Castle |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Sir Owen Tudor (walisisk: Owain ap Maredudd ap Tudur,[a] ca. 1400, død 2. februar 1461) var en walisisk hofmand og den anden husbond til Katarina af Valois (1401–1437), enke efter kong Henrik 5. af England. Han var bedstefar til Henrik 7., grundlæggeren af Tudor-dynastiet. Owen var en efterkommer af en fremtrædende slægt fra Penmynydd på Anglesey, der kan føre sin slægt tilbage til Ednyfed Fychan (d. 1246), en walisisk embedsmand og seneschal i Kongeriget Gwynedd. Tudors bedstefar, Tudur ap Goronwy, giftede sig med Margaret, datter af Thomas ap Llywelyn ab Owain af Cardiganshire, det sidste mandlige medlem af fyrstehuset Deheubarth. Margarets ældre søster giftede sig med Gruffudd Fychan af Glyndyfrdwy, hvis søn var Owain Glyndŵr. Owens far, Maredudd ap Tudur, og hans onkler var fremtrædende deltagere i Owain Glyndŵrs oprør mod det engelske styre, Glyndŵroprøret.[1]
Historikere betragter efterkommerne af Ednyfed Fychan, herunder Owen Tudor, som nogle af de mest magtfulde familier i Wales fra det 13. til det 14. århundrede. Efterkommerne af hans mange sønner kom til at danne et velhavende 'ministerielt aristokrati',[2] fungerede som førende tjenere for fyrsterne af Gwynedd og spillede en nøglerolle i forsøgene på at skabe et samlet walisisk fyrstedømme. Dette privilegium fortsatte efter Edvard 1.'s erobring af Wales, hvor familien fortsatte med at udøve magt i kongen af Englands navn inden for Wales' grænser. Imidlertid glemte man aldrig familiens walisiske arv, og de ledsagende loyaliteter førte dem til at tage del undertrykte Glyndŵroprøret, der blev slået ned.[3]
Den kendsgerning, at der kun vides lidt om Tudors opvækst, og at der i i stedet stort er blevet dannet en myte omkring den, tilskrives hans families rolle i Glyndŵroprøret. På forskellige tidspunkter er det blevet sagt, at han var en bastard, søn af en ølstuevogter, at hans far var en morder på flugt, at han kæmpede ved Agincourt, at han vogtede dronning Katarinas husstand eller tøj, at han var Henrik 5.'s væbner, og at hans forhold til Katarina begyndte, da han faldt ned i dronningens skød, mens han dansede eller tiltrak dronningens øje, mens han svømmede. Den walisiske krønikeskriver Elis Gruffydd, der skrev i det 16. århundrede, bemærkede, at han var hendes sewer (en der placerer retter på bordet og smager dem[4]) og tjener. Det vides imidlertid, at adskillige walisere efter Glyndŵroprøret opnåede stillinger ved hoffet, og i maj 1421 sluttede en 'Owen Meredith' sig til følget under Walter Hungerford, 1. baron Hungerford, steward for kongens husstand fra 1415 til 1421.[1]
Henrik 5. af England døde den 31. august 1422 og efterlod sin hustru, dronning Katarina, som enke.[5] Enkedronningen boede til at starte med sammen med sin spæde søn, kong Henrik 6., inden hun flyttede til Wallingford Castle tidligt i hans regeringstid. I 1427 menes det, at Katarina indledte en affære med Edmund Beaufort, 2. hertug af Somerset. Beviset for denne affære er tvivlsomt. Forbindelsen tilskyndede imidlertid en parlamentarisk statut, der regulerede hvordan dronninger af England kunne indgå et nyt ægteskab. Historikeren G.L. Harriss foreslog, at det var muligt, at affæren resulterede i fødslen af Edmund Tudor. Harriss skrev: "I sin beskaffenhed er beviset for hvem Edmund Tudors forældre ikke helt fastslået, men de fakta, som kan indsamles, tillader en sandsynlig mulighed for, at Edmund 'Tudor' og Margaret Beaufort var fætter-kusiner, og at kongehuset 'Tudor' faktiske nedstammede fra Huset Beaufort på begge sider."[6] På trods af statutten er man enige om, at Katarina på et ukendt tidspunkt giftede sig med Owen.[1]
En gammelt stamtavle over den engelske kongefamilie, dateret ca. 1500, nævner at Owen Tudor og dronning Katarina fik tre sønner: Edmund, Jasper og Edvard:
"Owyn tedder marrydd wt queen Kateryn yt was wyffe un to kyng henry ye vth & had by har Edmunde yerle of rychemond Jaspar & Edward the sayd Edmund maryed wt Margarete yt was dawter & eyer un to John duke of Somersett."[7]
"Owen Tudor giftede sig med dronning Katarina, der havde været hustru til kong Henrik den Femte, og havde født ham Edmund, jarl af Richmond, Jasper og Edvard, den nævnte Edmund giftede sig med Margaret, der var datter og arving af John, hertug af Somerset"
Krøniken Chronicle of London, fra det 15. århundrede, skriver det samme. Den fastslår, at "... Oweyn [Tudor] havde tidligere giftet sig med dronning Katarina, og havde fået 3 eller 4 børn."[8]
Owen Tudor fik mindst et uægte barn med en ukendt elskerinde:
Efter dronning Katarinas død i 1437, mistede Owen Tudor beskyttelsen fra statutten om enkedronningernes indgåelse af nyt ægteskab og blev fængslet i Newgatefængslet. [13] I 1438 undslap han, men blev senere taget til fange igen og tilbageholdt under konstablen af Windsor Castles varetægt. [14] I 1439 gav Henrik 6. af England ham en fuld benådning og tilbageleverede hans ejendele og landbesiddelser.[15] Derudover gav Henrik 6. ham en pension på 40 £ om året, gav ham en stilling ved hoffet og udnævnte ham til Keeper of the King's Parks i Denbigh. I 1442 bød Henrik 6. sine to halvbrødre, Edmund og Jasper, velkommen ved hoffet. I november 1452 blev Owens sønner Edmund og Jasper indsat som jarler af Richmond og Pembroke med anerkendelsen om at være kongens halvbrødre.[16] I 1459 blev Tudors pension forhøjet til 100 £ om året.[17] Owen og Jasper fik til opgave at arrestere en tjener, der arbejde for John Dwnn af Kidwelly, en støtte af York, og senere samme år erhvervede Tudor en andel af de fratagne godser, der tilhørte en anden York-støtte, John, Lord Clinton. Den 5. februar 1460 blev Tudor og Jasper tildelt livsembeder i hertugen af Yorks herredømme Denbigh, første skridt til, at de senere overtog herredømme.[1]
Owen Tudor var et tidligt offer under Rosekrigene (1455-1487) mellem Huset Lancaster og Huset York. Han sluttede sig til sin søn Jaspers hær i Wales i januar 1461, en styrke, der blev besejret i slaget ved Mortimer's Cross af Edvard of York. Den 2. februar blev Tudor taget til fange og halshugget i Hereford. Hans hoved blev anbragt på markedskorset der, "and a madde woman kembyd hys here and wysche a way the blode of hys face" (og en ung kvinde redte hans hår og vaskede blodet væk fra hans hår)[18] og anbragte 100 lys omkring ham. Tudor havde imidlertid forventet at blive fængslet snarere end henrettet.[19] Få øjeblikke inden sin henrettelse indså han, at han skulle dø, og mumlede "that hede shalle ly on the stocke that wass wonte to ly on Quene Katheryns lappe" (det hoved der snart skal ligge i gabestokken, det havde engang ligget i Dronning Katarinas skød).[20] Hans lig blev begravet i et kapel i nordsiden af Greyfriars' Church i Hereford. Han havde intet mindesmærke, før hans uægte søn, David, betalte en grav, før klostret blev nedlagt.[1]
Owen var en efterkommer af Rhys ap Gruffydd (1132–1197), hersker over Kongeriget Deheubarth, gennem denne slægtslinje:
Rhys havde en datter, Gwenllian ferch (datter af) Rhys, som blev gift med Ednyfed Fychan, Seneschal i Kongeriget Gwynedd (d. 1246).
Ednyfed Fychan og Gwenllian ferch Rhys var forældre til Goronwy ab Ednyfed, Lord of Tref-gastell (d. 1268). Goronwy var gift med Morfydd ferch Meurig, datter af Meurig af Gwent. Meurig var søn af Ithel, barnebarn af Rhydd og oldebarn af Iestyn ap Gwrgant, den sidste konge af Morgannwg (regeret 1081–1091) inden normannernes erobring.
Goronwy og Morfydd var forældre til Tudur Hen, Lord of Penmynydd (d. 1311). Tudur Hen giftede sig med Angharad ferch Ithel Fychan, datter af Ithel Fychan ap Ithel Gan, Lord of Englefield. De var forældre til Goronwy ap Tudur Hen, Lord of Penmynydd (d. 1331).
Goronwy ap Tudur blev gift med Gwerfyl ferch Madog, datter af Madog ap Dafydd, baron af Hendwr. De var forældre til Tudur ap Goronwy, også kendt som Tudur Fychan ("Tudur den Lille") for at skelne ham fra hans bedstefar Tudur Hen ("Tudur den Gamle"), Lord of Penmynydd (d. 1367).
Tudur Fychan giftede sig med Margaret Ferch Thomas of Is Coeod, fra Wales' oprindelige og gamle kongehuse. Margaret og hendes søstre, Ellen og Eleanor, nedstammede fra Angharad birk Llywelyn, datter af Llywelyn den Store.
Tudur og Margaret var forældre til Maredudd ap Tudur (død 1406). Maredudd giftede sig med Margaret ferch Dafydd, datter af Dafydd Fychan, Lord of Anglesey, og hans hustru, Nest ferch Ieuan.
Maredudd ap Tudur og Margaret ferch Dafydd var forældre til Owen Tudor.
Der er ingen tvivl om, at Owen var af ædel slægt. Dronning Katarina skulle angiveligt, efter at hendes søns regenter havde nægtet hende tilladelse til at gifte sig med Edmund Beaufort, hertug af Somerset, have sagt, da hun forlod hoffet, "Jeg vil gifte mig med en mand af så lav, men alligevel ædel slægt, at min herres regenter ikke kan gøre indsigelse." Indsigelsen mod Somerset var, at han var en grandfætter til Henrik 5. gennem den legitimerede Beaufort-slægt, efterkommere af Johan of Gent.
and a madde woman kembyd hys here and wysche a way the blode of hys face.
that hede shalle ly on the stocke that was wonte to ly on Quene Kateryns lappe.