Original skaber(e) | Richard Hughsie |
---|---|
Udvikler(e) | Richard Hughsie |
Stabil version | 0.7.2 (17. januar 2012) |
Skrevet i | C, C++, Python |
Operativsystem | Linux |
Tilgængelig på | Engelsk |
Type | Pakkehåndtering |
Licens | GNU General Public License |
Hjemmeside | www.winehq.org |
PackageKit er et pakkehåndteringsprogram, der skal gøre det lettere at opdatere og hente programmer til et styresytem. Som mange andre programmer udgivet til Linux, er det åben source og indeholder en række software programmer, der skal skabe en konsistent front end for mange forskellige pakkesystemer. PackageKit er skabt af Richard Hughsie. PackageKit fungerer på flere platforme, men anvendes typisk på Linux. Dermed følger det også de standarder, som freedesktop.org gruppen fremsætter. Det bruger endvidere biblioteker leveret af D-Bus og PolicyKit.
PackageKit er skabt af Richard Hughsie efter at det var blevet foreslået i en række blog posteringer i 2007[1][2]. I dag udvikles det af en lille gruppe af udviklere. Fedora var det første system, som valgte at anvende det som en front end for deres opdagteringsprogram. Fra 2009 har også Canonicals Kubuntu valgt at anvende dets KDE, KPackagekit, udgave (se nedenfor)[3].
Packagekit er en daemon, der kaldes af systemet. Netop fordi programmet skal kaldes, mindskes boot hastigheden såvel som opstart ikke. Endvidere sikrer det, at det kun optager hukommelse, når det er i brug[4]. Egenskaber inkluderer:
Gnome-packagekit er en samling af grafiske værktøjer, som kan anvendes på GNOME skrivebordsmiljøet[4].
Ligesom GNOME, har KDE også en udgave af Packagekit[4], der følger traditionen med at tilføre et K til sit programnavn. Blandt de egenskaber[5], som KDE nævner i forbindelse med KPackagekit er,
Opdatering af pakker kan ske manuelt gennem KPackagekit eller det kan angives, at der skal søges efter opdateringer på et bestemt tidspunkt. I begge tilfælde skal brugeren give sit besyv med, før opdateringer af pakker begyndes. Det er muligt at konfigurere KPackagekit til at søge efter opdateringer på enten timelig, daglig, ugentlig eller månedlig basis. Når der er opdateringer, vil et KPackagekit fremstå i system tray[5].
En række forskellige pakkehåndteringsprogrammer eller back-ends understøtter forskellige metoder og signaler som anvendes af front-end værktøjer. Understøttede back-ends inkluderer: