Page playoff er et turneringsformat, der primært bliver brugt som slutspilsformat for fire hold i store curlingmesterskaber. De fire hold findes som regel ved en foregående alle-mod-alle-turnering, hvorfra de fire bedste hold går videre. De fire hold seedes 1-4 efter deres placering i alle-mod-alle kampene, og holdene spiller en blanding af en dobbelt-elimination og enkelt-elimination-turnering om placeringerne 1-4.
Page playoff-systemet blev brugt første gang af Canadian Curling Association i Labatt Brier 1995[1], det canadiske mesterskab for herrehold, og det blev indført året efter i Scott Tournament of Hearts 1996, det canadiske kvindemesterskab.[2] Det blev efterhånden bredt accepteret og i 2005 blev det indført ved VM i curling, men det er endnu ikke blevet indført ved vinter-OL's curlingturneringer.
I 2007 indførte World Curling Federation en modifikation af formatet, der medførte en tilføjelse af en bronzekamp. Siden 2008 er formatet med bronzekamp blevet anvendt ved VM i curling, mens formatet uden bronzekamp forsat anvendes ved f.eks. EM i curling.
Bortset fra i curlingverdenen bruges systemet af International Softball Federation i kvalifikationen til VM og OL.[3] Formatet har også fundet anvendelse i nogle internetspil-events, såsom skak[4] og backgammon[5].
Systemet er identisk med et McIntyre playoff for fire hold – et system, der først blev anvendt i Victorian Football League i Australien i 1931, og som oprindeligt blev kaldt Page-systemet (eller Page-McIntyre-systemet) efter VFL-repræsentaten Percy Page, der foreslog det indført.
Systemet forudsætter at de deltagende hold på forhånd er rangeret eller seedet, således at de to bedste hold har en fordel frem for nr. 3 og 4. Dette er som regel sket ved en foregående alle-mod-alle-turnering, hvorfra kun de fire bedste hold er gået videre.
I to kampe, der ofte kaldes playoff 1/2 og playoff 3/4, spiller holdene, der er seedet nr. 1 og 2 hhv. nr. 3 og 4 mod hinanden. Vinderen af playoff 1/2 (nr. 1 – nr. 2) kvalificerer sig direkte til finalen. Taberen af playoff 1/2 spiller mod vinderen af playoff 3/4 (nr. 3 – nr. 4) om den anden finaleplads i en kamp, der kaldes semifinalen. Taberen af playoff 3/4 ender som nr. 4, taberen af semifinalen ender som nr. 3, mens vinderen af semifinalen spiller mod vinderen af playoff 1/2 i finalen, og vinderen af denne kamp kåres som vinder af mesterskabet.
| Kamp | Hold |
|---|---|
| Playoff 1/2 | Hold nr. 1 - Hold nr. 2 |
| Playoff 3/4 | Hold nr. 3 - Hold nr. 4 |
| Semifinale | Taber af playoff 1/2 - Vinder af playoff 3/4 |
| Finale | Vinder af playoff 1/2 - Vinder af bronzekamp |
Dette betyder, at de to højst seedede hold fortsat har mulighed for at vinde turneringen, selvom de taber den første kamp i slutspillet. Det giver de to bedste hold er klar fordel over de øvrige to, f.eks. i de første 12 år ved The Brier, 11 år ved Tournament of Hearts og efter det første VM i curling, er det kun sket én gang, at det tredje- eller fjerdeseedede hold har vundet turneringen.[6]
For at sikre, at det førsteseedede hold trods alt får en fordel af at slutte på førstepladsen, får det hold ofte tildelt hjemmebane i playoff 1/2 mod nr. 2. I curlingmesterskaber kan holdet tildeles sidste sten i første ende, hvilket er en fordel i kampe mellem jævnbyrdige hold.
Der er følgende konsekvenser for holdene i et Page playoff:
Tabellen herunder viser sandsynligheden for at slutte som hhv. vinder, nr. 2, nr. 3 og nr. 4 i en turnering med et traditionelt slutspil med to semifinaler, en bronzekamp og finale sammenlignet med en turnering med et Page playoff.
| Slutspilssystem | Traditionelt | Page playoff | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Endelig placering | Vinder | Sølv | Bronze | Nr. 4 | Vinder | Sølv | Bronze | Nr. 4 |
| Hold seedet nr. 1 | 25 % | 25 % | 25 % | 25 % | 37,5 % | 37,5 % | 25 % | 0 % |
| Hold seedet nr. 2 | 25 % | 25 % | 25 % | 25 % | 37,5 % | 37,5 % | 25 % | 0 % |
| Hold seedet nr. 3 | 25 % | 25 % | 25 % | 25 % | 12,5 % | 12,5 % | 25 % | 50 % |
| Hold seedet nr. 4 | 25 % | 25 % | 25 % | 25 % | 12,5 % | 12,5 % | 25 % | 50 % |
Pr. 1. juni 2007 indførte World Curling Federation en bronzekamp i formatet for slutspillet i deres curlingturneringer. En ekstra kamp (bronzekampen) blev tilføjet, så taberen af semifinalen ikke automatisk modtager bronzemedaljer. I bronzekampen mødes taberen af semifinalen med taberen af playoff 3/4, og vinderen af denne kamp modtager bronzemedaljer, mens taberen bliver nr. 4.
| Kamp | Hold |
|---|---|
| Playoff 1/2 | Hold nr. 1 - Hold nr. 2 |
| Playoff 3/4 | Hold nr. 3 - Hold nr. 4 |
| Semifinale | Taber af playoff 1/2 - Vinder af playoff 3/4 |
| Bronzekamp | Taber af semifinale - Taber af playoff 3/4 |
| Finale | Vinder af playoff 1/2 - Vinder af bronzekamp |
Det medførte, at holdene seedet 1 eller 2 efter grundspillet ikke længere begge er sikret medaljer, og at fjerdepladsen ikke nødvendigvis tilfalder et af holdene seedet 3 eller 4.
Denne variant blev første gang anvendt ved junior-VM i curling 2008 i Östersund.
Tabellen herunder viser sandsynligheden for at slutte som hhv. vinder, nr. 2, nr. 3 og nr. 4 i et traditionelt slutspil med to semifinaler, en bronzekamp og finale sammenlignet med en turnering med et Page playoff med hhv. uden bronzekamp.
| Slutspilssystem | Traditionelt | Page playoff | Page playoff med bronzekamp | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Endelig placering | Vinder | Sølv | Bronze | Nr. 4 | Vinder | Sølv | Bronze | Nr. 4 | Vinder | Sølv | Bronze | Nr. 4 |
| Hold seedet nr. 1/2 | 25 % | 25 % | 25 % | 25 % | 37,5 % | 37,5 % | 25 % | 0 % | 37,5 % | 37,5 % | 12,5 % | 12,5 % |
| Hold seedet nr. 3/4 | 25 % | 25 % | 25 % | 25 % | 12,5 % | 12,5 % | 25 % | 50 % | 12,5 % | 12,5 % | 37,5 % | 37,5 % |