En Pareto-optimal allokering eller Pareto-ligevægt er en økonomisk tilstand, hvor ingen kan opnå en bedre stilling uden at en anden samtidig opnår en ringere stilling.[1] Synonymer for Pareto-optimal er efficient eller Pareto-efficient. Påstanden bag Pareto-ligevægten er i matematisk forstand et aksiom, som fastlægger teoremerene, hvoraf ligevægten bestemmes.
Hvis der er Pareto-uligevægt, kan mindst én aktør opnå en bedre stilling uden at det går ud over andre. I dette tilfælde kan man opnå en Pareto-forbedring ved at foretage den pågældende reallokering.
Begreberne er navngivet efter den italienske økonom Vilfredo Pareto. Amartya Sen har påvist, at den Pareto-optimale allokering tenderer mod status quo som optimal efficiens.
Spire Denne artikel om økonomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |