Per Petterson

Per Petterson
Personlig information
Født18. juli 1952 (72 år) Rediger på Wikidata
Oslo, Norge Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseBibliotekar, oversætter, forfatter Rediger på Wikidata
GenreRoman Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserNota Bene Bokpris (1993),
Doblougprisen (2016),
Den norske boghandlerpris (2003, 2012),
Nordisk Råds litteraturpris (2009),
Sarpsborgprisen (1987) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Per Petterson (født 18. juli 1952 i Oslo) er en norsk skønlitterær forfatter. Hans mors danske opvækst har præget sønnens forfatterskab.

Petterson debuterede i 1987 med Aske i munnen, sand i skoa, der er en samling af korte historier. Han har siden udgivet fem romaner: Til Sibir (da: Til Sibirien) (1996), der var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Romanen beskriver en ung dansk kvindes opvækst og ungdom under besættelsen og efterkrigsårene. Romanen I kjølvannet (da: I kølvandet (2002)), er en historie om en ung mand, der mister sin familie ved færgen Scandinavian Stars brand i 1990. Den vandt Brage-prisen i 2000. Gennembruddet til en større læserskare kom med Ut og stjæle Hester (2003), for hvilken Petterson modtog to store litterære priser i Norge. I 2005 kom romanen i engelsk oversættelse, og fik 2006 tildelt Independent Foreign Fiction Prize og i 2007 International IMPAC Dublin Literary Award. New York Times Book Review kaldte den en af årets 10 bedste bøger.

Per Petterson modtog i 2009 Nordisk Råds Litteraturpris for Jeg forbanner tidens elv (Jeg forbander tidens flod).

Petterson er uddannet bibliotekar. Han har arbejdet i boghandler og virket som oversætter og litteraturkritiker, før han blev forfatter på fuld tid. Han anfører Knut Hamsun og Raymond Carver blandt sine litterære påvirkninger.

  • 1987 – Aske i munnen, sand i skoa
    • 2008 – Aske i munden, sand i skoen
  • 1989 – Ekkoland
    • 2008 – Ekkoland
  • 1992 – Det er greit for meg
    • 2002 – Det er okay med mig
  • 1996 – Til Sibir
    • 2000 – Til Sibirien
  • 2000 – I kjølvannet
    • 2001 – I kølvandet
  • 2003 – Ut og stjæle hester
    • 2004 – Ud og stjæle heste
  • 2004 – Månen over porten
    • 2009 – Månen over porten (essays om at læse litteratur og det at blive forfatter)
  • 2008 – Jeg forbanner tidens elv
    • 2009 – Jeg forbander tidens flod
  • 2012 – Jeg nekter
    • 2013 – Jeg nægter'
  • 2018 - Menn i min situasjon[1]