Physiologus eller Fysiologus ("naturforskeren") er en naturhistorie fra den ældste kristne tid måske allerede 2. århundrede e.Kr. i
Alexandria, som både indeholder
fortællinger om fantastiske egenskaber
hos eksisterende dyr og fabeldyr samt enkelte planter og sten. Teksten er
dogmatisk og moralsk. Den var forløberen for middelalderens bestiarier.
Bogen er skrevet på græsk.[1], Den blev tidligt oversat eller bearbejdet til næsten alle den gamle
verdens sprog: ætiopisk, syrisk, arabisk,
armenisk, serbisk, rumænsk, latin omkring 400,
angelsaksisk, islandsk, højtysk, fransk, provencalsk,
italiensk m.m.
De mærkeligste af dens fabler er fortællingerne om
Pelikanen, der kalder sine unger til live ved sit eget blod; type på Jesus, som gav sit blod for menneskene
Physiologus har haft stor betydning ved at dens
fortællinger har påvirket den
middelalderlige fabeldigtning m.m., ligesom den
har spillet en stor holle i den kristelige kunsts
symbolik.
Litteratur anvendt af V. Dahlerup i Salmonsen:
Verner Dahlerup: "Physiologus i to islandske Bearbejdelser" i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed, 1889
F. Lauchart: Geschichte des Physiologus, Strassburg 1889
E. Walberg: Le Bestiaire de Philippe de Thaun, Lund 1900
^Note fra den engelske artikel: "Greek works were not traditionally titled; hence the conventional titles of works in the Greek canon are Latin ones." og oversat til latin. Græske bøger manglede normalt titler, så titlen er på latin.