Pikaia

Pikaia
Bevaringsstatus
Kendes kun fra fossiler
Geologisk tidsalder:
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Trævlemunde)
KlasseCephalochordata
SlægtPikaia
ArtP. gracilens
Hjælp til læsning af taksobokse

Pikaia gracilens er en uddød dyreart fra midten af den kambriske periode. Den er fundet i Burgess Shale i Britisk Columbia. Seksten individer af Pikaia kendes fra området Greater Phyllopod Bed, hvor de udgjorde omkring 0,03% af den samlede population.[1]

Opdagelse

[redigér | rediger kildetekst]
Diagram, der viser størrelsesforholdet mellem flere arter fundet i Burgess Shale. P. Gracilens vises i gult.

P. gracilens blev opdaget af Charles Walcott og blev beskrevet første gang af ham i 1911. Arten blev navngivet efter Pika Peak, et bjerg i Alberta, Canada. Ud fra kroppens tydelige og regelmæssige segmentering klassificerede Walcott oprindeligt Pikaia som en havbørsteorm. Den minder om den nulevende chordat lanceletten og svømmede muligvis på samme vis som en ål.

Da han foretog en fornyet undersøgelse af dyrelivet fra Burgess Shale i 1979 placerede palæontologen Simon Conway Morris P. gracilens blandt chordaterne, hvilket muligvis gør den til den ældste kendte forfader til moderne hvirveldyr. Han baserede dette på at den virker til at have en meget primitiv proto-rygstreng. Pikaia's status som chordat er dog ikke universelt accepteret, blandt andet fordi den havde forhorninger, hvilket er ukarakteristisk for hvirveldyr[2] (selv om andre cephalochordater udviser disse træk). Dens tentakler er ydermere ganske ukendt fra nogen anden art af hvirveldyr.[2] Tilstedeværelsen af tidligere chordater fundet i Chengjiangprovinsen, herunder Haikouichtys og Myllokunmingia, lader til at demonstrere at forhorninger ikke er nødvendige for fossilering, hvilket modsiger det tafonomiske argument,[3] men forekomsten af tentakler er fortsat interessant, og organismen kan ikke endegyldigt klassificeres, ikke engang til hvirveldyrenes stamtræ. Dens anatomi ligner i høj grad det nulevende væsen Branchiostoma lanceolatum.[4]

Fossilt eksemplar, udstillet på The Smithsonian i Washington, D.C..

Videre læsning

[redigér | rediger kildetekst]
  • Bishop, A., Woolley, A. and Hamilton, W. (1999) Minerals, Rocks and Fossils. London: Phillip’s (engelsk)
  • Lacalli T. (2012) "The Middle Cambrian fossil Pikaia and the evolution of chordate swimming". EvoDevo 3: 12. doi:10.1186/2041-9139-3-12 (engelsk)
  • Conway Morris, Simon. 1998. The Crucible of Creation: The Burgess Shale and the Rise of Animals. Oxford University Press, New York, New York. (engelsk)
  • Gould, Stephen Jay. 1989. Wonderful Life: The Burgess Shale and the Nature of History. W.W. Norton, New York, NY. (engelsk)
  • Norman, D. (1994) Prehistoric Life: the Rise of the Vertebrates, London: Boxtree (engelsk)
  • Sheldon, P., Palmer D., Spicer, B. (2001). Fossils and the History of Life. Aberystwyth: Cambrian Printers/The Open University. p41-42. (engelsk)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Pikaia gracilens" Arkiveret 24. december 2013 hos Wayback Machine Burgess Shale Fossil Gallery. Virtual Museum of Canada. 2011. (engelsk)
  2. ^ a b Butterfield, N.J. (1990), "Organic preservation of non-mineralizing organisms and the taphonomy of the Burgess Shale", Paleobiology (engelsk), Paleontological Society, 16 (3): 272-286, JSTOR 2400788
  3. ^ Conway Morris, S. (2008), "A Redescription of a Rare Chordate, Metaspriggina walcotti Simonetta and Insom, from the Burgess Shale (Middle Cambrian), British Columbia, Canada", Journal of Paleontology (engelsk), 82 (2): 424-430, doi:10.1666/06-130.1, hentet 2009-04-28
  4. ^ Donoghue, P.C.J.; Purnell, M.A. (2005), "Genome duplication, extinction and vertebrate evolution" (PDF), Trends in Ecology & Evolution (engelsk), 20 (6): 312-319, doi:10.1016/j.tree.2005.04.008, PMID 16701387, arkiveret fra originalen (PDF) 17. december 2008, hentet 17. februar 2013