Plat eller krone er et spil, der blandt andet kan bruges til at afgøre stridigheder mellem to parter.
I spillet indgår to personer og en mønt. Spillerne vælger enten plat eller krone (man kan ikke vælge det samme), hvor krone-siden er der, hvor der er en prægning af en eller flere kongekroner, og plat[1] [2]er den anden side, hvor der enten er et billede af dronningen eller anden udsmykning/ornamentik. Mønten kastes derefter op i luften ved at "flippe" eller knipse den mellem pegefingeren og tommelfingeren, så den roterer omkring sin akse. Mønten lander nu enten på gulvet/bordet, eller den gribes i den ene hånd og vendes om på bagsiden af den anden hånd. Man ser nu, om det er plat-siden eller krone-siden, der vender opad, og afgør derudfra, hvem der har vundet – den der valgte den side, der vender opad, vinder.