Prodi-kommissionen

Prodi-kommissionen
Europa-Kommissionen 2019-2024 3. Europa-Kommission
Kommissærerne i Prodi-kommissionen
Startdato	16. september 1999
Slutdato	21. november 2004
Kommissærer
Formand	Romano Prodi
Næstformænd	Næstformænd: Neil Kinnock Loyola de Palacio
Antal kommissærer	25
Antal afgåede kommissærer (død/fratrædelse/afskedigelse)	10
Antal i alt	35
Historie
Valg	Europa-Parlamentsvalget 1999
Forrige	Santer-kommissionen
Efterfølgende	Barroso-kommissionen

Prodi-kommissionen var Europa-Kommissionen, der fungerede mellem 1999 og 2004. Den blev ledet af den tidligere italienske premierminister Romano Prodi.

Historie

Kommissionen tiltrådte 16. september 1999^[1] efter Santer-kommissionen var trådt tilbage efter en skandale som havde skadet institutionens omdømme. Der var fra starten 20 kommissærer. Antallet voksede til 30 efter udvidelsen af Den Europæiske Union i 2004. Det var den sidste kommission, der havde to medlemmer fra hver af de største medlemslande.

Denne kommission oplevede en stigning i magt og indflydelse efter Amsterdam-traktaten. Kommissionsformand Prodi blev i nogle medier beskrevet som værende "EU's første premierminister".^[2][3]

Ud over udvidelsen og Amsterdam-traktaten oplevede Prodi-Kommissionen også undertegnelsen og gennemførelsen af Nice-traktaten samt indgåelsen og undertegnelsen af den europæiske forfatning. I 1999 blev euroen introduceret og i 2002 kom den i kontantform og blev fælles valuta for 12 af EU's 15 medlemslande.^[4] Kommissionen blev dog også kritiseret for at være svag, med dårlig kommunikation og for ikke at have nogen indflydelse på trods af store begivenheder som udvidelsen og euroen.^[5]

Kommissionen skulle have forladt sit embede 31. oktober 2004, men på grund af modstand fra Europa-Parlamentet mod den foreslåede Barroso-kommission, som skulle efterfølge den, blev den forlænget og forlod først sit embede den 21. november 2004.

Kommissærer

Da Kommissionen tiltrådte i 1999, var der 20 kommissærer, en fra hver medlemsstat og to fra de 5 største stater (Italien, Frankrig, Tyskland, Spanien og Storbritannien).

I 2004 kom der 15 nye kommissærer, hvoraf 5 erstattede kommissærer, der havde trukket sig inden udløbet af deres mandat, og 10 var fra de nye medlemslande, der tiltrådte det år. De fleste af de nye kommissærer fortsatte i den efterfølgende Barroso-kommission.

Medlemmerne fra de nye stater delte ressortområde med et eksisterende medlem i stedet for at få oprettet nye områder eller have kommissærer (gamle eller nye) uden portefølje.

Den følgende tabel viser antallet af kommissærer efter til deres politiske tilhørsforhold ved Kommissionens start, dem der kom til fra de nye medlemslande, og antallet da kommissionen fratrådte. Farverne er de samme, som bruges i tabellen over kommissærer nedenfor.

Efter politisk tilhørsforhold

Politisk tilhørsforhold	1999 til 2003	Tiltrådte 4. maj 2004	November 2004
Socialdemokratisk (PES)	10	0	8
Liberal (ALDE)	2	2	6
Centrum-højre (EPP-ED)	5	3	9
Grønne (EGP)	1	0	1
Partiløse	2	5	6

Medlemmer fra før udvidelsen

Ressortområder	Kommissær	Land	Parti
Formand	Romano Prodi	Italien	ID/DL ALDE
Næstformand; Administrativ reform	Neil Kinnock	Storbritannien	Labour PES
Næstformand; Interinstitutionelle relationer og administration, transport og energi	Loyola de Palacio	Spanien	PP EPP
Konkurrence	Mario Monti	Italien	partiløs
Landbrug og fiskeri	Franz Fischler	Østrig	ÖVP EPP
Virksomhed og informationssamfund	Erkki Liikanen Indtil 12. juli 2004	Finland	SDP PES
Virksomhed og informationssamfund	Olli Rehn Fra 12. juli 2004	Finland	Keskusta ELDR
Det indre marked	Frits Bolkestein	Holland	VVD ELDR
Forskning	Philippe Busquin Indtil Juli 2004	Belgien	PS PES
Forskning	Louis Michel Fra juli 2004	Belgien	MR ELDR
Udvikling og humanitær bistand	Poul Nielson	Danmark	SD PES
Udvidelse	Günter Verheugen	Tyskland	SPD PES
Eksterne relationer	Chris Patten	Storbritannien	Konservative ED
Handel	Pascal Lamy	Frankrig	PS PES
Sundhed og forbrugerbeskyttelse	David Byrne	Irland	partiløs
Uddannelse og kultur	Viviane Reding	Luxembourg	CSV EPP
Budget	Michaele Schreyer	Tyskland	Grønne EGP
Miljø	Margot Wallström	Sverige	SAP PES
Retlige og indre anliggender	António Vitorino	Portugal	PS PES
Beskæftigelse og sociale anliggender	Anna Diamantopoulou Indtil marts 2004	Grækenland	PASOK PES
Beskæftigelse og sociale anliggender	Stavros Dimas Fra marts 2004	Grækenland	ND EPP
Regionalpolitik	Michel Barnier Indtil april 2004	Frankrig	UMP EPP
Regionalpolitik	Jacques Barrot Fra april 2004	Frankrig	UMP EPP
Økonomiske og monetære anliggender	Pedro Solbes Indtil 26. april 2004	Spanien	PSOE PES
Økonomiske og monetære anliggender	Joaquín Almunia Fra 26. april 2004	Spanien	PSOE PES

Nye kommissærer fra 1. maj 2004

Ressortområder	Kommissær	Land	Parti
Regionalpolitik	Péter Balázs	Ungarn	partiløs
Handel	Danuta Hübner	Polen	partiløs
Økonomiske og monetære anliggender	Siim Kallas	Estland	Reform ELDR
Udvikling og humanitær bistand	Joe Borg	Malta	PN EPP
Landbrug og fiskeri	Sandra Kalniete	Letland	Enhed EPP
Uddannelse og kultur	Dalia Grybauskaitė	Litauen	partiløs
Udvidelse	Janez Potočnik	Slovenien	partiløs
Virksomhed og informationssamfund	Ján Figeľ	Slovakiet	KDH EPP
Budget	Markos Kyprianou	Cypern	DIKO ELDR
Sundhed og forbrugerbeskyttelse	Pavel Telička	Tjekkiet	partiløs

Referencer

1. "1999/627/EF, EKSF, Euratom: Afgørelse truffet af repræsentanterne for regeringerne for De Europæiske Fællesskabers medlemsstater den 15. september 1999 om udnævnelse af formanden for og medlemmerne af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber", eur-lex.europa.eu
2. Prodi to Have Wide, New Powers as Head of the European Commission iht.com 16. april 1999
3. Commentary: Romano Prodi: Europe's First Prime Minister? (int'l edition) Businessweek.com 1999
4. Discover the former Presidents: The Prodi Commission, Europa-Kommissionen, hentet 23. august 2007
5. BM: The new Commission – some initial thoughts Arkiveret 23. september 2006 hos Wayback Machine bmbrussels.be 2004