| |||||||
Valgdeltagelse: 79,2%[1] (1,1pp) | |||||||
Nomineret | James K. Polk | Henry Clay | |||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Parti | Demokraterne | Whigs | |||||
Hjemstat | Tennessee | Kentucky | |||||
Running mate | George M. Dallas | Theodore Frelinghuysen | |||||
Valgmænd | 170 | 105 | |||||
Delstater vundet | 15 | 11 | |||||
Stemmer | 1.339.494 | 1.300.005 | |||||
Procentdel | 49,5% | 48,1% | |||||
Valgresultatet for præsidentvalget. Gul viser delstater vunder af Clay, mens blå viser delstater vundet af Polk. Numrene angiver antallet af valgmænd givet til vinderen af hver stat. | |||||||
Siddende præsident Valgt præsident |
Præsidentvalget i USA 1844 var det 15. præsidentvalg i USA, som blev afholdt fra fredag den 1. november til onsdag den 4. december 1844. Demokraten James K. Polk besejrede Whigpartiets Henry Clay i en valgkamp, der primært drejede sig om de kontroversielle spørgsmål om slaveri og annekteringen af Republikken Texas. Dette er det eneste valg, hvor begge de nominerede kandidater tjente som Speaker i Repræsentanternes Hus på et tidspunkt i deres karriere, og det er samtidig det første valg, hvor ingen af kandidaterne – på tidspunkt for valget – holdte et valgt embede.
Den tidligere præsident John Tylers velvilje og forsøg på at annektere Texas splittede begge partier. Annekteringen ville geografisk udvide amerikansk slaveri. Samtidig risikerede man en krig med Mexico, mens USA ligeledes var engageret i følsomme grænseforhandlinger med Storbritannien, som kontrollerede Canada. Texas-annekteringen udgjorde således både indenrigs- og udenrigspolitiske risici. Begge partier havde fløje i nord og syd – og muligheden for at slaveriet blev udvidet truede derfor med at splitte begge partier. Præsident Tyler – som var blevet udvist af Whigpartiet efter at have nedlagt veto mod Whig-lovgivning – håbede at bruge annekteringen af Texas til at vinde præsidentposten som uafhængig eller – i det mindste – øge pro-Texas indflydelsen ved valget.
Den tidlige demokratiske præsident Martin Van Buren skadede sit kandidatur internt i partiet, idet han afviste en Texas-annektering. Modstand fra den tidligere præsident Andrew Jackson og de fleste sydlige delegationer samt en ændring af nomineringsregelen – der specifikt havde til formål at blokere ham – forhindrede Van Buren i at vinde de nødvendige to-tredjedeles stemmer af delegerede til det demokratiske nationale konvent i 1844. Konventet valgte i stedet James K. Polk, tidligere guvernør i Tennessee. Præsident Tyler droppede ud af valgkampen og støttede Polk. Whigpartiet nominerede Henry Clay, som var en berømt og mangeårig partileder. Clay var indledningsvis favorit til at vinde præsidentposten, men han ævlede og manglede en konsistent position i forhold til spørgsmålet om Texas-annekteringen. Skønt Clay var en sydlænding fra Kentucky og en slaveejer, valgte han at fokusere på risikoen for annektering, mens han hævdede ikke at modsætte sig annekteringen personligt. Hans akavede og gentagne forsøg på at justere og finjustere sin holdning i forhold til Texas-annekteringen forvirrede og fremmedgjorde vælgerne, hvilket stod i negativ kontrast til Polks klarhed om spørgsmålet.
Polk var succesfuld i at sammenbinde grænsestriden med Storbritannien vedrørende Oregon med Texas-spørgsmålet. Den demokratiske kandidat var derfor i stand til at forene de nordlige anti-slaveri , som krævede Oregon, med pro-slaveri i sydstaterne, der krævede Texas. Polk lykkes derfor med at slå Clay i den nationale folkeafstemning, hvor han vandt med knap 40.000 stemmer – en margin på blot 1,4%. James G. Birney fra det slavekritiske Liberty Party modtog 2,3 % af vælgerstemmerne. Som præsident færdiggjorde Polk den amerikanske annektering af Texas, som var en af de væsentligste årsager til den mexicansk-amerikanske krig.