Pædagog

For alternative betydninger, se Pædagog (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Pædagog)

En pædagog (det engelske navn for den danske titel er Bachelor in social education[1]) er en fagprofessionel, der arbejder med børn, unge og udsatte borgere, deres udvikling, læring, dannelse og trivsel. Pædagoger arbejder typisk enten i vuggestuer eller børnehaver (dagtilbudsområdet), skole- og fritidsordninger (skole- og fritidsområdet) eller eksempelvis på dag- og døgninstitutioner (social- og specialområdet).[1] En pædagog arbejder sammen med mange forskellige faggrupper herunder pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, men blandt andet også folkeskolelærere og socialrådgivere.

Uddannelsen til pædagog

[redigér | rediger kildetekst]
Se også Se også: Pædagoguddannelse.

Uddannelsen til pædagog er en mellemlang videregående uddannelse og foregår typisk på en af landets professionshøjskoler. Uddannelsen varer 3½ år og fører til en professionsbachelorgrad i pædagogik. På den aktuelle pædagoguddannelse starter alle studerende med en fællesdel (1. til 3. semester) eller grunduddannelse for derefter at få mulighed for at specialisere sig enten inden for dagtilbudspædagogik, skole- og fritidspædagogik eller social- og specialpædagogik.[1] Uddannelsen er dog en generalistuddannelse, hvormed en pædagog med et "speciale" indenfor dagtilbudspædagogik godt kan få arbejde på eksempelvis et opholdssted indenfor socialområdet.[2][3] En professionsbachelor i pædagogik giver endvidere også adgang til videreuddannelse på et universitet[4] i eksempelvis generel pædagogik, pædagogisk filosofi osv.[5]

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Agatz, Grethe (2003): “Vi rytmede vi sang vi dansede: da Grethe Agatz startede den rytmiske musikopdragelse i børnehaverne”. Dansk Pædagogisk Historisk Forening
  • Enoksen, Ivan (1996): “Folk&Fag – træk af pædagogfagets historie”. Børn&Unge.
  • Fisker, Helle (2016): “Pædagogen i skolen”. Akademisk Forlag
  • Gravesen, David (2015). “Pædagogik - introduktion til pædagogens faglighed”. Systime
  • Kornerup, Ida (2015). “Pædagogens grundfaglighed”. Dafolo
  • Lauridsen, Søren K.: Børn og daginstitutioner i 180 år. Dansk pædagogisk Forum 2014
  • Mørch, Susanne (2009): “Pædagog i en mangfoldig verden”. Academica
  • Oettingen, Alexander von (2001): “Det pædagogiske paradoks”. Klim
  • Oettingen, Alexander von (2010): “Almen pædagogik”. Hans Reitzels Forlag
  • Oettingen, Alexander von (red) (2019): “Pædagogiske tænkere”. Hans Reitzels Forlag
  • Oettingen, Alexander von (red) (2021): “Pissedårlig pædagogik”. HRF
  • Petersen, Kirsten Ella og Thomas Erlandsen (2017): “Pædagogen som myndighedsperson. En grundbog”. Samfundslitteratur
  • Rømer, Thomas Aastrup (2010): “Uddannelse i spænding: åbenhjertighedens, påmindelsens og tilsynekomstens pædagogik”. Klim
  • Rømer, Thomas Aastrup (2015): “Pædagogikkens to verdener”. Aalborg universitetsforlag
  • Vejleskov, Hans (1997): “Den danske børnehave, Studier om myter, meninger og muligheder”. Skrifter fra Center for Småbørnsforskning nr. 8, DLH. Kroghs Forlag A/S
  • Vinther, Margit (2008): “Musik og bevægelse - en helhed: Om mit arbejde ud fra Astrid Gøssel og Bernhard Christensens ideer”. Dansk Pædagogisk Historisk Forening

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c Uddannelsesguiden. Pædagoguddannelsen, ug.dk, udateret, hentet 27. juli 2024
  2. ^ VIA University College. Pædagoguddannelsen, via.dk, udateret, hentet 27. juli 2024
  3. ^ Studentum. Mød en pædagogstuderende, 9. december 2020, hentet 27. juli 2024
  4. ^ Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LBK nr 396 af 12/04/2024), §2, stk. 2, sidste punktum
  5. ^ Uddannelsesguiden, Øvrige humaniora, udateret, hentet 27. juli 2024
[redigér | rediger kildetekst]