Přeštice

Přeštice
Prestitz
Přeštices byvåben Přeštices byflag
Overblik
Land Tjekkiet
BorgmesterTomáš Chmelík[1][2] Rediger på Wikidata
Postnr.334 01 Rediger på Wikidata
Nummerplade­bogstav(er)PJ Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 6.804 (2024) Rediger på Wikidata
 - Areal25,4 km²
 - Befolknings­tæthed268 pr. km²
Andet
Højde m.o.h.345 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidewww.prestice-mesto.cz
Oversigtskort
Přeštice ligger i Tjekkiet
Přeštice
Přeštice
Přeštices beliggenhed i Tjekkiet 49°34′23″N 13°20′02″Ø / 49.573°N 13.334°Ø / 49.573; 13.334

Přeštice (tjekkisk udtale: [ˈpr̝̊ɛʃcɪtsɛ] ; tysk: Prestitz) er en by i distriktet Plzeň-Syd-distriktet i regionen Plzeň i Tjekkiet med omkring 6.800 indbyggere.

Landsbyerne Skočice, Zastávka og Žerovice er administrative dele af Přeštice.

Přeštice ligger omkring 18 km syd for Plzeň. Den ligger på grænsen mellem Švihov- og Plasy-højlandet. Det højeste punkt er bakken Střížov med en højde på 522 m. Floden Úhlava løber gennem byen.

Den første skriftlige omtale af Přeštice er i et skøde fra kong Ottokar 2. fra 1226, hvor den blev omtalt som en markedsby. I 1239 blev landsbyen købt af klostret i Kladruby. Under hussitterkrigene (1419–1434) blev Přeštice erhvervet af familien Švihovský z Rýzmberk, som ejede den i to århundreder.[3]

I begyndelsen af det 19. århundrede blev Přeštice hårdt beskadiget af en stor brand, men byen kom sig. Byggeriet af vejen fra Plzeň til Klatovy, som blev påbegyndt i 1809, bidrog til udviklingen af byen. Det nye rådhus blev bygget i 1832. I 1874 blev Plzeň–Klatovy jernbanen sat i drift.[3]

Indtil 1918 var Prestitz – Přeštice en del af Østrig-Ungarn, i distriktet af samme navn, en af de 94 Bezirkshauptmannschaften i Bøhmen.[4]

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ www.prestice-mesto.cz, hentet 28. november 2023 (fra Wikidata).
  3. ^ a b "O městě: Historie města" (tjekkisk). Město Přeštice. Hentet 16. november 2022.
  4. ^ Die postalischen Abstempelungen auf den österreichischen Postwertzeichen-Ausgaben 1867, 1883 und 1890, Wilhelm Klein, 1967