QXL var et af Danmarks største netauktionshuse,[1] hvor brugerne kunne købe og sælge nye eller brugte varer. Netauktioner er et alternativ til den traditionelle brugthandel via rubrikannoncer, som kendes fra Gul & Gratis og DBA
Selskabet blev stiftet i Danmark i 1999 og var en del af Ricardo Group, der med hovedkvarter i Schweiz driver både auktioner og andre internetvirksomheder i Europa. I 2010 blev Trendsales, der er Danmarks største online bazar [1], tilkøbt gruppen[2], og de to virksomheder blev drevet ud fra fælles kontorlokaler i København. I marts 2013 blev QXL Danmark og QXL Norge opkøbt af Lauritz.com[3].
QXL Danmark havde mere end 500.000 medlemmer[4] og var især kendt som en effektiv handelsplads for blandt andet samlere (frimærker, mønter , bøger og sjældne samlerobjekter) samt gadgets/elektronik.[4]
QXL var meget ofte involveret i velgørenhedsarbejde i Danmark, hvor selskabet i samarbejde med foreninger og organisationer gennemførte mange charity-auktioner.[5][6]
Lauritz.com lukkede auktionshuset QXL.dk pr. 14. december 2021 efter flere års faldende aktivitet på sitet [7]
Spire Denne artikel om et dansk firma eller en virksomhed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |