En raket udskyder masse med en rate og en hastighed i forhold til raketten selv. For en infinitesimal udskudt masse er den infinitesimale impuls:
Selve raketten må have en lige så stor impulsændring i modsat retning jf. Newtons tredje lov. Raketten har massen og oplever en infinitesimal hastighedsændring :
Da impulsændringerne er lige store, har man:
Dividerer man med massen og integrerer, har man:
Og dermed:
hvor er integrationskonstanten.
I begyndelsen vil raketten have massen og ikke bevæge sig, hvilket betyder, at:
Altså har man:
hvor er tid. Man har nu en bevægelsesligning for raketten. Kalder man massen af en tom raket og den maksimale hastighed , finder man denne relation:
hvilket er raketligningen, som den typisk bliver præsenteret. Det ses, at rakettens endelige hastighed bliver højere, jo større del af raketten er brændstof. Man kan tilsvarende skrive:
med den kan man beregne, hvor meget brændstof er nødvendigt for at opnå en bestemt sluthastighed.[1]