Rasmus Lauge

Rasmus Lauge
Rasmus Lauge Schmidt (2016)
Personlig information
Fulde navn Rasmus Lauge Schmidt
Født 20. juni 1991 (33 år)
Viborg, Danmark
Højde 196 cm
Vægt 99 kg
Klubinformation
Positioner Playmaker
Nuværende klub Bjerringbro-Silkeborg Håndbold
Trøjenummer 11
Ungdom
Bjerringbro FH
Seniorkarriere1)
År Hold K (M)*
2009–2013 Bjerringbro-Silkeborg
2013-2015 THW Kiel
2015-2019 SG Flensburg-Handewitt
2019-2023 Veszprém KC
2023- Bjerringbro-Silkeborg Håndbold
Landshold2)
2010– Danmark 163 (406)
1) Klubber som senior med optrædener og scoringer.
2) Antal landskampe
opdateret pr. 29. januar 2024.
* Antal kampe spillet (Antal mål scoret).

Portal:Håndbold

Rasmus Lauge Schmidt (født 20. juni 1991 i Viborg) er en dansk håndboldspiller der spiller for Bjerringbro-Silkeborg Håndbold som playmaker. Han er opvokset i Bjerringbro. Lauge fik debut for Danmarks håndboldlandshold i 2010.[1]

Lauge har fået sin håndboldopvækst i Bjerringbro FH. I 2009 underskrev han en 3-årig kontrakt med Bjerringbro-Silkeborg Elitehåndbold. Kontrakten blev i november 2010 forlænget med yderlige 3 år. I sæson 2023/2024 spiller han for BSH.

Rasmus Lauge fik debut på ynglingelandsholdet 26. juli 2007 og spillede frem til 2009 33 kampe og scorede 121 mål. I 2009 kom han på ungdomslandsholdet da han 20. juni 2009 debuterede, og Lauge er i alt blevet noteret for 29 kampe og 103 mål for U-holdet.

Han fik debut på det danske A-landshold den 15. april 2010. I december 2010 blev han af landstræner Ulrik Wilbek udtaget som reserve til den spillertrup der repræsenterede Danmark ved Verdensmesterskaberne 2011 i Sverige.[2] Efter Danmarks anden kamp i turneringen blev Rasmus Lauge indkaldt som erstatning for en skadet Thomas Mogensen. Lauge havde på det tidspunkt i alt spillet fire kampe og scoret fem mål for nationalmandskabet.[3] I 2012 var han udtaget fra start til EM-slutrunden og var dermed med til sammen med resten landsholdet at blive europamester. I 2019 tog Lauge den steppet videre, og var med til at blive verdensmestre sammen med resten af landsholdet, for første gang i dansk herrehåndboldhistorie.

I 2022 var Lauge med til at vinde bronze for Danmark ved EM, og året efter var han igen med til at vinde VM-guld.

Lauge har gennem sin karriere indimellem været ramt af skader, hvilket har betydet, at han ikke har været med til at vinde mange af de medaljer, som landsholdet har hentet. Særligt OL havde han i mange år ikke held til at deltage i. Han var med ved OL 2012 i London, hvor Danmark blev nummer seks,[4] men både ved OL 2016 i Rio de Janeiro og OL 2020 i Tokyo (afholdt 2021) var han skadet og dermed ikke med til at vinde henholdsvis guld og sølv.[5] I 2024 var han dog frisk nok og havde været med til at vinde sølv ved EM, inden han blev udtaget til OL samme år i Paris. Her vandt Danmark først sin indledende pulje med lutter sejre. Efter snævre sejre over Sverige i kvartfinalen og Slovenien i semifinalen sikrede Danmark med Lauge sig guldet med en sikker sejr over Tyskland i finalen med 39-26.[6]

  1. ^ I dag spiller han i BSH [1] Hbold.dk spillerprofil på Rasmus Lauge
  2. ^ T. Jensen, Finn (2010-12-14). "14 mand udtaget til VM". Dansk Håndbold. Hentet 17. januar 2011.
  3. ^ Dansk Håndbold. "Spillerstatistik". dhf.dk. Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 31. januar 2011.
  4. ^ Rasmus Lauge Schmidt, olympedia.org, hentet 16. august 2024
  5. ^ Sten, Niclas (11. august 2024), Det har kostet Lauge blod, sved og tårer at nå til OL-finalen, dr.dk, hentet 16. august 2024
  6. ^ Kampe, tv2.dk, hentet 16. august 2024

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]