Ravnene på Tower of London er en gruppe på mindst seks ravne, der bor på Tower of London.[2] Deres tilstedeværelse skulle ifølge en populær overtro beskytte den engelske krone og slottet. Overtroen forlyder at "hvis Tower of London-ravnene forsvinder eller flyver væk, så vil kronen falde og det samme vil Storbritannien".[3][4] [5]
Historisk har vilde ravne været almindelige over hele Storbritannien, selv inde i byerne, og Tower of London har således været inden for deres naturlige habitat. Da de blev udryddet i deres normale habitat, inklusive i London, kunne de kun eksistere på fæstningen i fangeskab og med officiel støtte. En lokal legende angiver at ravnene i fangeskab begyndte under Charles 2. (regerede 1660-1685).
Nogle historikere mener, at Towers ravne-mytologi sandsynligvis er en victoriansk opfindelse (omkring 1837-1901).[6] Nogle af ravnene på Tower er specielt opdrættede i Somerset.[1][7]