Repparfjorden (nordsamisk Riehppovuotna) | |
---|---|
Overblik | |
Land | Norge |
Kommuner | Kvalsund |
Kommuner (Fylker) | Troms og Finnmark |
Type | Fjord |
Maks. længde | 13 km |
Maks. dybde | 127 |
Oversigtskort | |
Repparfjorden (nordsamisk Riehppovuotna) er en fjord i Kvalsund (Fálesnuorri) kommune i Troms og Finnmark fylke i Norge. Den ligger sydøst for Kvaløya (Fálá) ved Kvalsundet og byen Kvalsund (Ráhkkerávju). Fjorden har indløb mellem Tappen i sydvest og bygden Klubbukt (Klubbogohppi) i nordøst, og går 13 kilometer mod sydøst til Oldernes i bunden af fjorden, hvor Repparfjordelven løber ud.[1]
Bygden Halsen (Čeavahaš) ligger ved Tappen, og lige sydøst for Tappen ligger bygden Slettelv. Bygden Oldervik ligger på østsiden lidt inde i fjorden. På sydvestsiden, et godt stykke inde i fjorden ligger Fægfjord (Veaigesvuotna).
Fjorden er 127 meter på det dybeste, som er midt i fjorden lige indenfor mundingen.
Riksvei 94 går langs hele sydvestsiden af fjorden, mens Fylkesvej 134 (Finnmark) går langs nordøstsiden.
Spire Denne artikel om Norges geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |