Richard Foster Flint | |
---|---|
Født | 1. marts 1902 Chicago, Illinois, USA |
Død | 6. juni 1976 (74 år) New Haven, Connecticut, USA |
Nationalitet | Amerikansk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of Chicago (til 1922, 1922-1925) |
Elev af | Thomas Chrowder Chamberlin |
Professorater | professor |
Tilknyttet | United States Geological Survey |
Medlem af | Geological Society of America, Phi Beta Kappa, American Academy of Arts and Sciences |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, forfatter, geolog |
Fagområde | Geologi, stratigrafi, Kulstof 14-datering, palæoklimatologi, Kvartær med flere |
Arbejdsgiver | Yale University |
Påvirket af | J Harlen Bretz |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Guggenheim-Stipendium (1965), Albrecht Penck-medaljen (1966), Prestwich Medal (1972) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Richard Foster Flint (født 1. marts 1902, død 6. juni 1976) var en amerikansk geolog.
R.F. Flint blev født i Chicago d. 1. marts 1902 og døde d. 6. juni 1976 i New Haven, Connecticut .
Flint blev uddannet fra University of Chicago og fik sin ph.d. i geologi fra University of California i 1925. Derefter tiltrådte han som medlem af fakultetet på Yale, hvor han i 1945 blev professor.[1]
Flint er især anerkendt for sin fremtrædende rolle inden for kvatærgeologien ved hans omfattende studie af gletsjernes påvirkning af landskabet i det nordøstlige Amerika.[1]
Flint udførte også forskning i den amerikanske stat Washington for at forstå den sidste istids påvirkning i det nordvestlige Amerika og fik en del opmærksomhed for hans opposition til 'Missoula Floods'-hypotesen, oprindelig fremsat af den amerikanske geolog J Harlen Bretz (1882-1981). Flint fremlagde her et gennemarbejdet og velgennemtænkt modargument mod sådanne katastrofale oversvømmelser; en argumentation, der dog efterfølgende er blevet modbevist efter en lang række beviser.[2]