Ringborg

Chotyn i Ukraine.
Cirkelborgen Aggersborg ved Løgstør.

Ringborg er en populær betegnelse for fæstningsanlæg, der har en cirkulær grundplan. Den senmiddelalderlige ringborg er en borg bygget af sten og omgivet af en voldgrav.

Vikingeborge

[redigér | rediger kildetekst]
Et lidt atypisk eksempel på en ringborg kendes fra Lembeksborg i Sydslesvig.

I Danmark forbindes ringborge med de kendte fæstningsanlæg fra vikingetiden: Fyrkat og Aggersborg i Jylland, Nonnebakken på Fyn og Trelleborg på Sjælland. Disse kaldes også trelleborge og cirkelborge. Førsteleddet i navnet trelleborgs betydning er usikker. Det kan måske være ordet træl som betyder "ufri mand", eller det oldnordiske ord "trel" eller "træl" som betyder tømmer og henviser til bygningsmaterialet.[1] De fire forannævnte ringborge må være rejst samtidig, da de dendrokronologisk alle er dateret til år 981.[2]

I 2014 erkendtes det, at Borrering nær Lellinge vest for Køge også er en ringborg fra vikingetiden. Vikingeborgene har en overordentlig karakteristisk, geometrisk utroligt præcis plan med den runde vold, portåbningernes placering og bebyggelsen inden for voldene. I Skåne kendes to ringborge: ved Trelleborg og Borgeby, men de er ikke helt cirkulære. Et satellitbillede fra Lyby ved Rygge i Østfold har afsløret en cirkel på 140 m i diameter, som kan være en ringborg.[3]

Burgwall

[redigér | rediger kildetekst]
Konstruktion af en slavisk burgwall

Ringborge kendes også fra det slaviske område øst for Elben og vest for Weichsel. De ældste er fra omkring 700-tallet. De kaldes Burgwall. De ligner med byggematerialer og opbygningen af volden de senere vikingeborge. Burgwall udviklede sig gennem middelalderen til større bebyggelser og mistede dermed karakteren af borg.[4]

Fæstningsanlæg

[redigér | rediger kildetekst]
En af de bedst dokumenterede højdeborge: Runde Berg i Brandenburg.

I Europa kendes fæstningsanlæg fra neolitisk tid.[5] Græsk og romersk kultur og enkelte fønikiske kolonier inspirerede til andre byggeformer og fæstningsanlæg – og generelt andre måder at organisere et samfund på. Men nord for Alperne er fæstningsværker brugt, forladt og genbrugt gennem tiderne. Langs Rhinen og den øvre Donau gik den romerske limes, hvorfra der kendes flere højdeborge.[6]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Trelleborg", Trap Danmark (6. udgave), 1. oktober 2021 – via Lex.dk
  2. ^ Tore Skeie: Hvitekrist (s. 39), forlaget Gyldendal, Oslo 2018, ISBN 978-82-05-49527-3 Parameter fejl i {{ISBN}}: Fejl i ISBN.
  3. ^ Arkeologi i nord: En trelleborg i Rygge?
  4. ^ Brather (2001)
  5. ^ Se Rispebjerg på Bornholm.
  6. ^ Bierbrauer (2008)

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Steuer, Heiko; Bierbrauer, Volker; Hoeper, Michael, red. (2008), Höhensiedlungen zwischen Antike und Mittelalter von den Ardennen bis zur Adria, Reallexikon der Germanischen Altertumskunde. Ergänzungsbände, vol. 58, Berlin: De Gruyter, ISBN 978-3-11-020235-9
  • Brather, Sebastian (2001), Archäologie der westlichen Slawen, Reallexikon der Germanischen Altertumskunde. Ergänzungsbände, vol. 30, Berlin: De Gruyter, ISBN 3-11-017061-2
  • Anon, Rispebjerg - Ringborgen, Pedersker (Bornholm), pedersker.dk, arkiveret fra originalen 12. april 2010, hentet 2010-07-25

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Trelleborg museum Arkiveret 26. februar 2015 hos Wayback Machine