Roseromanen, eller på franskLe Roman de la Rose, er et storstilet fransk fortællende middelalderdigt fra 1200-tallet. Værket, som havde stor påvirkning på senere middelalderlitteratur, er fremstillet som en allegoriskdrømmevision og værkets udtalte hensigt var både som underholdning og samtidig didaktisk, at undervise i kærlighedens kunst.
Roseromanen er skrevet to gange af to forskellige franske forfattere. Den ellers ukendte Guillaume de Lorris skrev første del, 4058 verselinjer, i 1237, og værket blev derefter udvidet af Jean de Meun en gang mellem 1275 og 1280 med yderligere 17.724 verselinjer.
Værkets popularitet var enorm i løbet af middelalderen over hele Europa, og omkring 300 bevarede manuskripter viser, hvilken grad bogen blev dyrket, og hvilken betydning den fik. Det bliver betragtet som et centralt værk inden for middelalderens franske litteratur. Roseromanen er også et berømt eksempel på høvisk litteratur.
Guillaume de Lorris & Jeaun de Meun, Roseromanen, på danske vers ved Niels Lyngsø. Forord af John Pedersen, efterord af Jørn Boisen. Multivers 2019.
Guillaume de Lorris et Jean de Meun, Le Roman de la Rose, présentation, traduction et notes par Armand Strubel. Lettres gothiques, Livre de Poche, Librairie Générale Française, 1992. ISBN2-253-06079-8.
Guillaume de Lorris and Jean de Meun, The Romance of the Rose, translated and annotated by Frances Horgan. Oxford World's Classics, Oxford University Press, 1999. ISBN0-19-283948-9.
McWebb, Christine (ed.), Debating the Roman de la rose: A Critical Anthology. Trans. by Earl Jeffrey Richards. Series: Routledge Medieval Texts. New York: Routledge, 2007.