Roslev

Roslev
Skolen Salling Hallerne
Møllen
Overblik
Land	Danmark
Region	Region Midtjylland
Kommune	Skive Kommune
Sogn	Roslev Sogn
Postnr.	7870 Roslev
Demografi
Roslev by	1.299[1] (2024)
Kommunen	44.739[1] (2024)
- Areal	690,7 km²
Andet
Tidszone	UTC +1
Hjemmeside	www.sallingweb.dk
Oversigtskort
Roslev Roslevs beliggenhed 56°42′6″N 8°59′4″Ø / 56.70167°N 8.98444°Ø / 56.70167; 8.98444

Roslev er en by i Salling med 1.299 indbyggere (2024)^[1], beliggende 13 km nordøst for Balling, 9 km nordvest for Breum, 12 km sydøst for Glyngøre og 19 km nord for Skive. Byen hører til Skive Kommune og ligger i Region Midtjylland.

Roslev hører til Roslev Sogn. Roslev Kirke ligger i byen.

Faciliteter

• Roslev Skole har 341 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin.^[2]
• Roslev Børnehave har plads til 30 børn.^[3]
• Den første af Salling Hallerne blev bygget i 1965. I 1975 blev den udvidet med selskabslokaler, køkken og vandrerhjem. I 2009 blev endnu en hal bygget. De har adgang til de omliggende boldbaner.
• Roslev Idræts Klub blev stiftet i 1924. I 1953 indviede man stadion og klubhus. Klubben har afdelinger for bl.a. fodbold, badminton, gymnastik, minigolf, motion og fitness.^[4]
• KFUM-Spejderne i Roslev startede i 1940 og har i dag både "bævere", "ulve" og juniorspejdere.
• Roslev Ældrecenter er opført i 1979 og blev om- og nybygget i 2007, så det nu har 23 plejeboliger, heraf 2 midlertidige boliger. Lejlighederne er på 45,8 m². Centret har ca. 30 ansatte.^[5]
• Byen har SuperBrugs, pizzeria, apotek, lægehus, fysioterapeuter.

Historie

Roslev er nævnt første gang på et skøde i 1429.

Roslev Mølle

Roslevs gamle mølle brændte i 1880. En ny blev bygget i 1882 som en stilren, spåntækket hollandsk mølle og var i brug indtil 1951.^[6]

Kommunen

Rybjerg Sogn var i 1800-tallet anneks til Roslev Sogn og havde altså ikke egen præst, men blev betjent af præsten i Roslev. Roslev-Rybjerg pastorat blev i 1842 grundlaget for Roslev-Rybjerg sognekommune. Den fungerede frem til 1924, hvor Rybjerg Sogn brød ud efter at sognerådet besluttede, at Sallings anden realskole (efter Skive) skulle oprettes i Roslev. Denne beslutning uddybede modsætningen til Rybjerg, der var et rent landsogn. Roslev og Rybjerg blev så to selvstændige sognekommuner frem til kommunalreformen i 1970, hvor de indgik i Sallingsund Kommune, som indgik i Skive Kommune ved strukturreformen i 2007.

Jernbanen

Roslev fik jernbanestation på Sallingbanen (1884-1971).^[7]

Stationsbygningen blev solgt som bolig i 1974 og er bevaret på Jernbanegade 42. Salling Natursti er en cykel- og vandresti, belagt med stenmel og anlagt på banens tracé næsten hele vejen mellem Skive og Glyngøre.

Stationsbyen

Ved banens åbning var der kun spredte gårde omkring stationen, men banen satte gang i byens udvikling.

I 1901 blev Roslev beskrevet således: "Roslev, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1900), Apotek, Lægebolig, Andelsmejeri, 2 Møller, Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.;"^[8] Det lave målebordsblad fra 1900-tallet viser desuden et elværk og et bryggeri.

I størstedelen af 1900-tallet var Roslev Sallings næststørste by, kun overgået af købstaden Skive. I dag har Glyngøre flere indbyggere end Roslev. Hele Nordsalling (de tidligere Sallingsund Kommune og Sundsøre Kommune) hører til postnummeret 7870 Roslev.

Galleri

• 
  Kroen
• 
  Stationsbygningen
• 
  Det gamle bryghus
• 
  Vandrerhjemmet
• 
  Børnehaven
• 
  Ældrecentret

Noter

1. Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
2. Roslev Skole
3. Roslev Børnehave
4. Roslev Idræts Klub
5. Roslev Ældrecenter
6. "Destination Limfjorden: Roslev Mølle". Arkiveret fra originalen 19. september 2020. Hentet 16. oktober 2020.
7. EVP (Erik V. Pedersen): Stationerne: Skive-Glyngøre
8. J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 4. Bind, Kjøbenhavn 1901; s. 626

Eksterne kilder/henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Roslev
• "Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971". SDFE kortviser.
• Mogens Duus: Med toget til Glyngøre og Nykøbing Mors, bane bøger 2009, s.148-152