Rufus Gifford

Rufus Gifford
USA's ambassadør i Danmark
Embedsperiode
13. september 2013 – 20. januar 2017
PræsidentBarack Obama
ForegåendeLaurie Fulton
Efterfulgt afLaura Lochman (fungerende)
Carla Sands
Personlige detaljer
Født5. august 1974 (50 år)
Boston, Massachusetts, USA
NationalitetUSA Amerikaner
Politisk partiDemokrat
Ægtefælle(r)Stephen DeVincent (g. 2015)
FarCharles K. Gifford
Uddannelses­stedBrown University

Rufus Gifford (født 5. august 1974) er en amerikansk politiker og diplomat, der fra 2013 til 2017 var ambassadør for USA i Danmark.

Under præsidentvalget i USA 2012 arbejdede Gifford som finansdirektør på Barack Obamas præsidentvalgkampagne..[1]

Efter Laurie S. Fulton stoppede som USAs ambassadør i Danmark, valgte Barack Obama at nominere Gifford til at være den nye ambassadør. Han blev godkendt af Senatet den 1. august 2013, og blev 13 september præsenteret for dronning Margrethe 2. I sin tid som ambassadør blev Gifford et kendt ansigt i både danske aviser, ugeblade og tv, bl.a. takket være to sæsoner af reality-dokumentarserien Jeg er ambassadøren fra Amerika, der blev sendt på ungdomskanalen DR3. I forbindelse med sin afskedsaudiens hos dronningen blev han tildelt Storkorset af Dannebrogordenen for sin indsats som ambassadør.

I 2018 stillede Gifford op ved valget til Repræsentanternes Hus. Han stillede op ved primærvalget for at blive det Demokratiske Partis kandidat i Massachusetts' 3. valgkreds (en), men blev slået af Lori Trahan (en), der sidenhen vandt det egentlige valg.

Han er født 5. august 1974 i Boston, men voksede op i Manchester-by-the-Sea (en), begge i staten Massachusetts. Efter at have fået en kandidatuddannelse ved Brown University, flyttede han til Hollywood, hvor han var filmproducer og fundraisede penge til filmproduktioner.

Gifford danner par med dyrlægen Stephen DeVincent, som han blev gift med på Københavns Rådhus i 2015.[2][3][4]

Hædersbevisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  • Storkors (forkortes S.K. og S.K.i diam.)
  1. ^ "Ambassador Rufus Gifford". Embassy of the United States, Copenhagen. US State Department. Arkiveret fra originalen 20. oktober 2013. Hentet 20. oktober 2013.
  2. ^ Ny ambassadør: Homo, Hollywood og hulens rig Arkiveret 16. februar 2015 hos Wayback Machine, 28. august 2013
  3. ^ Annelise Hartmann Eskesen (10. oktober 2015). "Ambassadørbryllup er en hyldest til Danmark". Politiken. Hentet 17. oktober 2015.
  4. ^ Mads Ananda Lodahl (10. oktober 2015). "Et vigtigt dansk bryllup". Information. Hentet 17. oktober 2015.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Foregående:
Laurie S. Fulton
USA's ambassadør i Danmark
2013 - 2017
Efterfølgende:
Laura Lochman
Spire
Denne biografi om en amerikaner er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.