Ruth Barcan Marcus
| Ruth Barcan Marcus | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 2. august 1921  Bronx, New York, USA |
| Død | 19. februar 2012 (90 år) New Haven, Connecticut, USA |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Yale University (til 1946), New York University |
| Medlem af | Phi Beta Kappa, American Academy of Arts and Sciences |
| Beskæftigelse | Forfatter, filosof |
| Arbejdsgiver | Northwestern University, Yale University, University of Illinois at Chicago |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Philip L. Quinn Prize[1] (2007), Guggenheim-Stipendium (1953), Lauener-prisen (2008), Carus Lectures (2000), Fellow of the American Academy of Arts and Sciences med flere |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Ruth Barcan Marcus (født 2. august 1921, død 19. februar 2012) var en amerikansk filosof og logiker, bedst kendt for hendes arbejde med modal og filosofisk logik. Hun arbejdede bl.a. på en af de første kvantificerede modallogiksystemer og introducerede et princip kendt som Barcanformlen.
Ruth Barcan Marcus blev født i New York City, USA, som den tredje datter af forældrene Samuel og Rose Barcan. Hendes forældre var sekulære østeuropæiske jøder og familien boede i the Bronx.[2]
Barcan Marcus fik en bachelor i matematik og filosofi fra New York Universitet i 1941 og en Ph.D. i filosofi fra Yale University i 1946. Gennem karrieren modtog Barcan Marcus et Guggenheim Fellowship (1953-1954), og hun arbejdede på Roosevelt Universitet (1859-1963) og blev i 1964 Institutleder for filosofi på University of Illinois i Chicago. Fra 1970-1973 var hun professor på Northwestern University og i 1973 blev hun udnævnt som professor i filosofi på Yale University. Som professor på Yale blev Marcus kendt som en ledende figur inden for modallogik. Hun fik en lang række stipendier og priser.[2]
I 1942 blev Ruth gift med Jules Alexander Marcu og sammen fik de fire børn.[2]