Rød horntand

Rød horntand
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
UnderrigeEmbryophyta (Stængelplanter)
DivisionBryophyta (Mosser)
KlasseBryopsida Bladmosser
UnderklasseDicranidae
OrdenDicranales
FamilieDitrichaceae
SlægtCeratodon
ArtC. purpureus
Videnskabeligt artsnavn
Ceratodon purpureus
(Hedw.) Brid.
Hjælp til læsning af taksobokse

Rød horntand (Ceratodon purpureus) er et meget almindeligt mos, der vokser som pionerplante på åben, sandet jord i Danmark. Mosset er især iøjnefaldende om foråret med dets purpurrøde setae og sporehuse. Navnet Horntand hentyder til sporehusets peristomtænder, som er dybt kløvede og derfor hver især kan minde om et par horn.

Rød horntand har 1-2 cm oprette skud med lancetformede, jævnt tilspidsede, 1-2 mm lange blade, der har en kraftig ribbe og tilbagerullet rand. De rødbrune, cylindriske, som ældre furede sporehuse er meget almindelige om foråret. Sporerne er kendt for at kunne spire efter helt op til 16 års udtørring.[1]

Rød horntand er udbredt over store dele af verden, i Europa nord til Svalbard. Arten er i øvrigt rapporteret fra Makaronesien, sydvestlige Asien, Himalaya, nordøstlige Kina, Japan, Korea, Nordamerika og Grønland.


  1. ^ Richardson, D. H. 1981. The biology of mosses. Oxford: Blackwell Scientific Publications.
  • Andersen, A.G. et al. Den danske mosflora. I. Bladmosser, 1976, Gyldendal, ISBN 87-01-30371-6.
  • Christiansen, M. Skytte. Flora i farver 2. Sporeplanter, 1978, Politikens Forlag, ISBN 87-567-2967-7.
  • Smith, A. J. E. The Moss Flora of Britain and Ireland, 2004, Cambridge University Press, ISBN 978-0-521-54672-0.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Søsterprojekter med yderligere information: