En Sangar (eller sanger) (persisk: سنگر) er en midlertidig befæstet stilling med et brystværn, som oprindelig blev lavet af sten,[1] og nu om dage bygges af sandsække eller tilsvarende.[2] Sangars bygges normalt i terræn, hvor det ikke er praktisk muligt at grave skyttegrave. Begrebet bruges stadig ofte af British Army.
Ordet stammer fra Hindi og Pashto og kommer oprindeligt fra det persiske ord sang, "sten".[3] Begrebet blev først brugt på engelsk (ifølge Oxford English Dictionary) i formen sunga og stammer fra 1841.[4]
Begrebet blev oprindelig brugt af British Indian Army til at beskrive små midlertidige befæstede stillinger ved Nordvestgrænsen i Indien og i Afghanistan. Det blev i vidt omfang brugt af briterne under felttoget i Italien under 2. verdenskrig.[5]
I nyere tid er brugen af begrebet blevet udvidet til at omfatte en bredere vifte af små, halvpermanente befæstede stillinger. Den uafhængige overvågningskommission skrev efter uroen i Nordirland:
British Army bruger andre begreber til at klassificere deres poster, som dækkes af vores definition af tårne og observationsposter. For at undgå enhver tvivl definerer vi nedenfor de militære begreber, som vi har vurderet er dækket i denne del af rapporten.
- Sangar: Sangar er en beskyttet vagtpost, normalt placeret rundt langs kanten af en base. Dens vigtigste funktion er at give tidlig advarsel om fjendtlig aktivitet eller terroristangreb for at beskytte styrker inde på basen og de som er indsat indenfor synsvidde af sangaren.
- Supersangar: En supersangar er en hævet sangar og kan være umulig at skelne fra hvad der normalt betegnes et tårn.
- Observation Post: En observationspost er en installation hvis primære rolle er at indsamle information, som beordret af eller til støtte for Politiet i Nordirland.
- Remote Communications Site: Et sted, som primært anvendes til elektronisk kommunikation.
— Independent Monitoring Commission[6]
{{cite web}}
: Tjek datoværdier i: |accessdate=
(hjælp). A description and photographs of British Army Sangars.