Saponiner

Søstjerner i en spand afgiver saponiner som kan lede til skumdannelse.

Saponiner (latinsk "sapon", sæbe + "-in", en af), også omtalt som triterpenglycosider, er almindeligvis giftige, plante-afledte organiske kemikalier. De smager bittert og har en skummende kvalitet, når de omrøres i vand. Saponiner er vidt udbredt som sekundære metabolitter i planter, og findes især i planten sæbeurt (slægten Saponaria), sæbebarktræet (Quillaja saponaria) og sojabønne ( Glycin max L.). De bruges i sæber, medicin, ildslukkere, især som kosttilskud, til syntese af steroider og i kulsyreholdige drikkevarer. Saponiner er både vand- og fedtopløselige, hvilket giver dem deres nyttige sæbeegenskaber. Nogle eksempler på disse kemikalier er glycyrrhizin (lakrids smag) og quillaia (alt. quillaja), et barkekstrakt, der bruges i drikkevarer. [1][2]

Anvendelse

[redigér | rediger kildetekst]

Saponinerne er en underklasse af terpenoider, som er den største klasse af planteekstrakter. Den amfipatiske natur af saponiner giver dem aktivitet som surfaktanter med potentiel evne til at interagere med komponenter i cellemembranen, såsom kolesterol og phospholipider. Denne egenskab kan gøre saponiner nyttige til udvikling af kosmetik og lægemidler[3]. Saponiner er også blevet brugt som adjuvanser i udviklingen af vacciner [4], Et eksempel på dette er QuilA, et ekstrakt fra barken af Quillaja saponaria[3][5]. Dette gør dem af interesse for mulig brug i subunit vacciner og vacciner rettet mod intracellulære patogener[4]. I deres brug som adjuvanser til fremstilling af vacciner er toksicitet forbundet med sterol kompleksdannelse fortsat en bekymring [6]. Mens saponiner promoveres kommercielt som kosttilskud og bruges i traditionel medicin, er der ingen medicinsk evidens for, at de har nogen gavnlig effekt på menneskers sundhed[5]. Quillaja er giftig, når den indtages i store mængder, hvilket kan lede til leverskade, mavesmerter, diarré eller andre bivirkninger[5].

Biologiske kilder

[redigér | rediger kildetekst]

Saponiner har historisk set været udvundet fra planter, men de er også blevet udvundet fra marine organismer såsom søpølser[1][7]. Navnet stammer fra fra sæbeurt (slægten Saponaria, familie Caryophyllaceae), hvis rod historisk er blevet brugt som sæbe[1][2]. Saponiner findes også i plantefamilien Sapindaceae, herunder dens definerende slægt Sapindus (sæbebær eller sæbenød)[8] samt i slægten hestekastanje[9]. Derudover findes saponiner også i høj grad i Gynostemma pentaphyllum (Cucurbitaceae) i en form kaldet gypenosider, og ginseng (Panax, Araliaceae) i en form kaldet ginsenosider[10]. Nerie (Apocynaceae), er en kilde til det potente hjertetoksin oleandrin[11]. Inden for disse familier findes denne klasse af kemiske forbindelser i forskellige dele af planten: blade, stængler, rødder, løg, blomster og frugt.

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c Hostettmann K, Marston, A (1995). ”Saponins”. Campbridge University Press. ISBN 978-0-521-32970-5
  2. ^ a b Saponins. Cornell University. Hentet 08 maj 2023
  3. ^ a b Lorent JH, Quetin-Leclercq J, Mingeot-Leclercq MP (2014) The amphiphilic nature of saponins and their effects on artificial and biological membranes and potential consequences for red blood and cancer cells Organic Biomolecular Chemistr. 12:8803-8822. doi:10.1039/c4ob01652a. PMID 25295776
  4. ^ a b Sun HX, Xie Y, Ye YP (2009) Advances in saponin-based adjuvants. Vaccine. 27:1787-1796. doi:10.1016/j.vaccine.2009.01.091 PMID 19208455
  5. ^ a b c Drugs.com (2023) ’’Quillaja’’. Hentet 09 maj 2023
  6. ^ Skene CD, Sutton P (2006) Saponin-adjuvanted particulate vaccines for clinical use. 40:53-59 ‘’Methods’’ doi:10.1016/j.ymeth.2006.05.019 PMID 16997713
  7. ^ Riguera, R (1997) Isolating bioactive compounds from marine organisms. 5:187-193‘’ Journal of Marine Biotechnology’’
  8. ^ Simpson, M (2010) Diversity and Classification of Flowering Plants: Eudicots. In: Plant Systematics (Second Edition), Academic Press. 275-448. doi:10.1016/B978-0-12-374380-0.50008-7
  9. ^ Aronson, JK (2016) Hippocastanaceae. In: Meyler's Side Effects of Drugs (Sixteenth Edition). 750. doi:10.1016/B978-0-444-53717-1.00848-9 ISBN 9780444537164
  10. ^ Attele AS, Wu JA, Yuan CS (1999) Ginseng pharmacology: multiple constituents and multiple actions. ‘’Biochemical Pharmacology’’. 58:1685-1693. doi:10.1016/s0006-2952(99)00212-9 PMID 10571242
  11. ^ Drugs.com (2022) ’’Oleander’’. Hentet 09 maj 2023