Sendlinger Tor

Sendlinger Tor, 2004

Sendlinger Tor er en byport i den sydlige del af den gamle bydel i München. Den var en del af byen forsvar, og er den ene af de tre bevarede middelalderlige gotiske byporte, hvoraf de to andre er Isartor og Karlstor.

Porten set fra Sendlinger-Tor-Platz

Som en del af Ludvig 4.'s byudvidelse (levede 1282-1347) blev der opført en ny bymur og fire byporte, hvoraf Sendligner Tor var den ene. Sendlinger Tor bliver nævnt første gang i 1318 som startsted for vejen til Italien, men den har sandsynligvis eksisteret tidligere. Oprindeligt var der kun porten i midten, der var typisk for byens porte på opførselstidspunktet. I 1420 blev der tilføjet to tårne på hver side af porten.

I 1808 blev det centrale tårn revet ned. I 1860 blev der foretaget en restaurering af de to tilbageværende middelalderlige tårne, muren og buerne. I 1906 blev der tre oprindelige buer erstattet af en enkelt og større buer, der står endnu.

Under anden verdenskrig led porten meget lidt skade. Den blev restaureret i 1980'erne. En del af den ellers nedrevede bymur kan stadig ses ved Sendlinger Tor, hvor den gik via Herzog-Wilhelm-Str.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

48°08′02″N 11°34′03″Ø / 48.133965°N 11.567624°Ø / 48.133965; 11.567624