Sifferbo | |
---|---|
Den sydlige indkørsel til byen, 2015 | |
Overblik | |
Land | Sverige |
Landskab | Dalarna |
Län | Dalarnas län |
Kommune | Gagnefs kommun, Borlänge kommun |
Demografi | |
Gagnefs kommun | 411[1] (2019) |
- Areal | 79 hektar (2018)[2] |
- Befolkningstæthed | 5,203 indb. pr. hektar |
Borlänge kommun | 0[1] (2019) |
- Areal | 1 hektar (2018)[2] |
- Befolkningstæthed | 0 indb. pr. hektar |
Total | 411[3] (2019) |
- Areal | 80 hektar (2018)[2] |
- Befolkningstæthed | 5,203 indb. pr. hektar |
Andet | |
Tidszone | UTC+1 (normaltid) UTC+2 (sommertid) |
Oversigtskort | |
Sifferbo er et byområde i Gagnefs kommun i Dalarnas län i Sverige beliggende nord for riksväg 70, nær grænsen til Borlänge kommun.
Sifferbos historie går helt tilbage til 1500-tallet. Navnet betyder egentlig Sigfridsbo (efter bonden Sigfrid Persson) og blev skrevet Sefreboda henholdsvis Seffrebo i år 1668.[4][5] I årenes løb er byen blevet stavet på 39 forskellige måder, hvor den seneste var Söffarbo. I byen har der tidligere arbejdet en lang række stenhuggere som har efterladt mange spor efter sig i form af stenbroer, gitterpæle, husgrunde og jordkældre.
Bebyggelsen domineres af falunrødmalede træhuse som står langs Bygattu, som er Sifferbos hovedgade. Byens centrum kaldes Smejholn og ligger ved krydset Bygattu / Sifferbovägen. Her står majstangen, som hejses på lørdagen før den rigtige midsommerdag. I slutningen af august afholdes Sifferbo Trippeln, som er Sifferbos eget triatlon.[6] Dette træningstriatlon arrangeres siden 2006 og består af 360 meter svømning i søen Gimmen, 12,9 km cykling samt 4,4 km løb rundt om Änjansdalen.