Sittaford-mysteriet er titlen på en roman af Agatha Christie, som blev udgivet i England i 1931 med originaltitlen The Sittaford Mystery. I USA udkom den som Murder at Hazelmoor. I Danmark findes den i flere udgaver, hvor den nyeste oversættelse er fra 2006 på Aschehoug.
I denne roman deltager en håndfuld personer i en seance, hvor den clairvoyante bliver kontaktet af en person, som hævder, at han netop er afgået ved døden. Seancen foregår på heden ved Dartmoor, i en højt beliggende landsby, og de tilstedeværende er sneet inde, så det er ikke umiddelbart muligt at komme i kontakt med omverdenen; men den formodet afdødes gode ven begiver sig på vej til fods med flere timers vandring til vennens bopæl foran sig. Tre timer senere finder han vennen myrdet.
Plottet følger 3 hovedlinjer:
Handlingens udspring i Dartmoor, indhyllet i sne, med visse inspirationer fra gyser-genren kan lede tanken hen på Arthur Conan Doyle. Men hvis dette mysterium er inspireret af Baskerville´s hund, er plottet i alt fald vendt på hovedet.[1]
Opklaringen foretages ikke af en af de sædvanlige detektiver, men af politibetjente, der dog må tåle en del indblanding fra Emily Trefusis, en ung eventyreske[2] Typisk for Christie er et afgørende spor placeret tidligt i bogen, før mordet finder sted,[3] og først lige før opklaringen sættes dette spor i perspektiv.[4] Emily opklarer mordet, men i højere grad pga. sin nysgerrighed og stædighed end pga. sine detektiviske evner.
Sittaford – Mysteriet roses både for den usædvanligt levende beskrivelse af landskabet og den elegante blanding af klassisk kriminalroman og spændingsroman.[5]
Romanen er med en del ændringer i plottet filmatiseret i en tv-serie med Geraldine McEwan i en af hovedrollerne som Miss Marple. Ikke blot Miss Marples tilstedeværelse, men også morderens identitet er en væsentlig afvigelse fra det oprindelige plot.[6]