I økonomi er skrumpeflation[1] eller shrinkflation[2] processen, hvor genstande skrumper eller bliver færre, eller i nogle tilfælde bliver omformuleret eller reduceret i kvalitet,[3] mens de holder samme pris.[4][5][6] Ordet er en portmanteau af ordene shrink (skrumpe) og inflation. Den første brug af "shrinkflation" tilskrives både Pippa Malmgren og Brian Domitrovic.[7]
Skrumpeflation lader virksomheder øge deres overskudsgrad og rentabilitet mens de bibeholder deres salgsvolumen, og det bruges ofte som et alternativ til at øge priserne i forbindelse med inflation.[8] Forbrugere er i reglen kritiske overfor dette.
I januar 2009 annoncerede Häagen-Dazs at de ville reducere størrelsen på deres isbægre i USA fra 470 ml til 410 ml.[11][12]
I juli 2015 blev en bøtte Cadbury Roses reduceret fra 975g i 2011 til 730g, mens prisen forblev den samme.[13]
I 2016 Mondelez International reducerede de igen deres Tobelrone i Storbritannien fra 170g til 150g, mens deres pakker med 400g blev reduceret til 360g, hvilket blev gjort ved at øge afstanden mellem chokoladetrekanterne.[14]
Magnum-is blev i 2016 reduceret fra 120 mL til 110 mL.[15]
I 2017 blev Milka Alpine Milk og Milka Nuts & Raisins reduceret fra 300 g til 270 g mens Triolade gik fra 300 g til 280 g, uden at ændre posestørrelsen.[16]
I 2017 reducerede McVities antallet af Jaffa Cakes i hver pakke fra 12 til 10.[17]
I 2021 skrumpede General Mills deres familiepakker med morgenmad fra 19,3 oz til 18,1 oz.[18]
Pakker med smør i Danmark er blevet reduceret fra 250 g til 200 g.[6][20]
I 2024 lod Arlafedtprocenten af både deres fløde fra 38% til 36%[21] og Kærgården smørbare blandingsprodukt fra 72% til 70%.[22] I 2020 havde Kærgården et fedtindhold på 75%.[23]