Snedsted

Snedsted
Snedsted Kirke
Snedsted Kirke
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Nordjylland
KommuneThisted Kommune
SognSnedsted Sogn
Postnr.7752 Snedsted
Demografi
Snedsted by1.113[1] (2024)
Kommunen42.989[1] (2024)
 - Areal1101,65 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.snedsted.dk
Oversigtskort
Snedsted ligger i Nordjylland
Snedsted
Snedsted
Snedsteds beliggenhed 56°53′31″N 8°31′29″Ø / 56.89194°N 8.52472°Ø / 56.89194; 8.52472

Snedsted (udtales /'snestɛð/, på thybomål /'sneste/ eller /'snɛjste/) er en stationsby i Thy med 1.113 indbyggere (2024)[1], beliggende i Snedsted Sogn. Byen hører til Thisted Kommune i Region Nordjylland. Snedsted ligger omtrent midt i Thy ved sekundærrute 571, ikke langt fra hovedvej 11 og hovedvej 26.

Byen har en stor middelalderkirke, Snedsted Kirke, som ligger nogle hundrede meter øst for selve byen. Nær Snedsted ligger en langdysse og to rundhøje fra oldtiden.

Fra Snedsted er der 7 kilometer til Vilsund, 14 til Thisted, 18 til Hurup og 32 kilometer til Hanstholm.

I 1875 beskrives byen således: "Snedsted med Kirke, Præstegaard og Skole".[2]

Ved århundredeskiftet, efter åbningen af Snedsted Station i 1882, beskrives byen således: "Snedsted (1263: Snestath), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1889), 2 Gæstgiverier, Good-Templarloge, Andelsmejeri, Købmandsforretninger, Bageri, Maltgøreri, Ølbryggeri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation samt Postekspedition".[3]

Snedsted stationsby havde 316 indbyggere i 1906, 357 i 1911, 410 i 1916, 572 i 1921 625 i 1925, 639 i 1930, 639 i 1935, 734 i 1940, 914 i 1945, 950 i 1950, 980 i 1955, 1.030 i 1960[4] og 1.152 i 1965.[5]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 148
  3. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 263
  4. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; Det statistiske Departement, København 1964; s. 196-197
  5. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; Danmarks Statistik, København 1968; s. 16


Spire
Denne artikel om geografi i Thisted Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.