Snehvid fluesvamp
| Snehvid fluesvamp | |
|---|---|
 Snehvid fluesvamp, dødeligt giftig. Bemærk den karakteristiske ring og knold med skede. Kulinarisk værdi:  (Dødeligt giftig.) | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Fungi (Svampe) |
| Række | Basidiomycota (Basidiesvampe) |
| Klasse | Basidiomycetes (Basidieklassen) |
| Orden | Agaricales (Bladhatordenen) |
| Familie | Amanitaceae |
| Slægt | Amanita (Fluesvamp) |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Snehvid fluesvamp (Amanita virosa) vokser i løvskove på næringsrig jordbund, hyppigst under bøg.
Kendetegn
[redigér | rediger kildetekst]Snehvid fluesvamp er rent hvid overalt, har tydelig ring på stokken en knold, og en skede, der omslutter knolden. Skeden er en rest af det svøb, som har omsluttet svampens frugtlegeme, da den var spæd.
Hat
[redigér | rediger kildetekst]Hatten er 5-10 cm i diameter, klokkeformet, på ældre eksemplarer udbredt.
Lameller
[redigér | rediger kildetekst]Lamellerne er hvide, tætte og skarpe.
Stok
[redigér | rediger kildetekst]Stokken er hvid, høj og slank, men udmunder i den kraftige knold, der er omsluttet af en skede. Den har en tydelig, let flosset eller trævlet ring
Lugt og smag
[redigér | rediger kildetekst]Lugten er let vammel, især hos ældre eksemplarer. Smagen angives som mild.
Virkning
[redigér | rediger kildetekst]Snehvid fluesvamp er dødeligt giftig og har i Danmark forårsaget enkelte dødsfald som følge af indtagelse i svamperetter. Den indeholder bl.a. amatoxion. Amatoxinerne optages i vitale organer, bl.a. leveren. Giftene kan ikke fjernes ved kogning, tørring eller kemisk behandling.
Symptomer
[redigér | rediger kildetekst]Symptomerne er angiveligt opkastning, diarré og voldsomme mavesmerter. Hvis den forgiftede søger hospital og behandles inden 12-24 timer er der gode muligheder for at redde livet. [1] De vitale organer kan dog have lidt skade.
Forveksling
[redigér | rediger kildetekst]Kan af mindre kyndige forveksles med hvide champignoner, som dog ikke har rent hvide lameller. [2]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Korhonen, Mauri, Svampe i vor natur (1973), Gyldendal
- Wieland T og Faulstich H (1991) Fifty years of amanitin. Experientia 47, 1186-1193.
- For en grundig beskrivelse af amatoxiner. Se: http://www.biokemi.org/biozoom/issues/515/articles/2299 Arkiveret 4. januar 2010 hos Wayback Machine