Soběslav Sobieslau | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Tjekkiet | ||||
Borgmester | Jindřich Bláha[1] | ||||
Postnr. | 392 01 | ||||
Nummerpladebogstav(er) | TA | ||||
Demografi | |||||
Indbyggere | 7.055 (2024) | ||||
- Areal | 20,0 km² | ||||
- Befolkningstæthed | 353 pr. km² | ||||
Andet | |||||
Højde m.o.h. | 405 m | ||||
Hjemmeside | www.musobeslav.cz | ||||
Oversigtskort | |||||
Soběslav (tjekkisk udtale: [ˈsobjɛslaf] (tysk: Sobieslau) er en by i distriktet Tábor i regionen Sydbøhmen i Tjekkiet, med omkring 7.000 indbyggere. Den historiske bymidte er velbevaret og er beskyttet ved lov som en urban monumentzone.
Byen består af bydelene Soběslav I–III og landsbyerne Chlebov og Nedvědice.
Soběslav ligger omkring 16 km syd for Tábor og 35 km nordøst for České Budějovice. Den ligger på grænsen mellem Třeboň-bassinet og Tábor-højlandet.
Byen ligger ved floden Lužnice. Der er flere damme i området. Nový-dammen med dens omgivelser er beskyttet som Nový rybník u Soběslavi-naturmonumentet.[2]
Den første skriftlige omtale af Soběslav er fra 1293, hvor slottet og de omkringliggende områder tilhørte familien Rosenberg. Den opnåede byrettigheder i 1390. Fire år senere blev kong Wenceslaus 4. fængslet på et lokalt slot.[3]
I det 16. århundrede var Soběslav sæde for Peter Vok af Rosenberg og en af de vigtigste byer i Rosenbergs ejendom. Den repræsenterede det økonomiske centrum i det sydlige Bøhmen med bånd til Bayern og Østrig.[3] Denne vigtigste fase i byens historie er tydelig i talrige historiske bygninger i byen i dag.
Byen blev brændt to gange under hussitterkrigene. I slutningen af det 19. århundrede fik byen en jernbanebindelse med Prag og České Budějovice.
Den historiske del af byen er beskyttet som en urban monumentzone. Sankt Vitus-kirken er en gotisk bygning fra 1375, grundlagt af Oldřich 1. af Rosenberg. I det 15.-18. århundrede blev den ombygget, men beholdt sin gotiske karakter.[4]
Soběslav Slot er kendt for sit velbevarede cylindriske tårn Hláska, som er et vartegn for byen. Slottet forfaldt i 1980'erne. Dens nordlige fløj blev genopbygget i 2010 og huser i dag byens bibliotek.[5]
I nærheden af bygrænsen er der en skov kaldet Svákov med det eponyme observationstårn, lille Vor Frue af Sorgernes Kapel og rester af en gammel slavisk gord.