Stavelot er en vallonsk kommune i den belgiske provins Liège. I 2012 havde Stavelot en befolkning på 6.895 indbyggere. Det totale areal udgør 85,07 km².
Byen Stavelot er vokset op omkring klosteret af samme navn. Klosteret Stavelot blev oprettet omkring år 650. Klosteret blev ødelagt under Den Franske Revolution.
Stavelot var hovedstad i det kirkelige fyrstedømme Stavelot-Malmedy.
Dette fyrstendømme blev indlemmet i Frankrig i 1794. Ved Wienerkongressen i 1815 blev fyrstendomment Stavelot-Malmedy opdelt, således, at Stavelot blev en del af det Forenede Kongerige Nederlandene og Malmedy overgik til Rhinprovinsen i Det tysk-romerske Rige. Stavelot blev ved Den belgiske revolution (1830-31) en del af det nydannede Belgien. Malmedy blev efter afslutningen af 1. verdenskrig overført fra Tyskland til Belgien i 1919.