Steve Williams | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 15. april 1976 (48 år) Royal Leamington Spa, Storbritannien |
Højde | 189 cm |
Vægt | 98 kg |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Oxford Brookes University, Monkton Combe School |
Beskæftigelse | Roer |
Deltog i | roning ved sommer-OL 2004 - mændenes firer uden styrmand, roning ved sommer-OL 2008 - mændenes firer uden styrmand |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Officer of the Order of the British Empire |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Stephen David "Steve" Williams (OBE) (født 15. april 1976 i Royal Leamington Spa, England) er en engelsk tidligere roer, dobbelt olympisk guldvinder og firedobbelt verdensmester.
Williams vandt en guldmedalje ved OL 2004 i Athen, som del af den britiske firer uden styrmand. Bådens øvrige besætning var James Cracknell, Ed Coode og Matthew Pinsent. Fire år senere, ved OL 2008 i Beijing, vandt han sin anden guldmedalje i disciplinen, denne gang sammen med Tom James, Pete Reed og Andrew Triggs Hodge.[1] Det var de eneste to udgaver af OL han deltog i.
Williams vandt desuden hele fire VM-guldmedaljer gennem karrieren, en i firer med styrmand (2000) og tre i firer uden styrmand (2001, 2005 og 2006). Det blev desuden til to sølvmedaljer i firer uden styrmand i henholdsvis 2002 og 2003.[2]