Stockelsdorf | |
Våben | Beliggenhed |
Administration | |
Land | Tyskland |
---|---|
Delstat | Slesvig-Holsten |
Kreis | Østholsten |
Borgmester | Brigitte Rahlf-Behrmann |
Statistiske data | |
Areal | 56,7 km² |
Højde | 18 m |
Indbyggere | 16.926 (31/12/2018) |
- Tæthed | 299 Indb./km² |
Andre informationer | |
Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
Nummerplade | OH |
Postnr. | 23612, 23617 |
Tlf.-forvalg | 0451 |
Koordinater | 53°53′N 10°39′Ø / 53.883°N 10.650°Ø |
Hjemmeside | www.stockelsdorf.de |
Beliggenhed af kommunen Stockelsdorf i Landkreis Østholsten | |
Stockelsdorf er en kommune i det nordlige Tyskland, beliggende under Kreis Østholsten i delstaten Slesvig-Holsten.
Stockelsdorf ligger lige nord for bygrænsen til Lübeck. Til kommunen hører ud over Stockelsdorf, landsbyerne Arfrade, Curau, Dissau, Eckhorst, Horsdorf, Klein Parin, Krumbeck, Malkendorf, Obernwohlde og Pohnsdorf.
Stockelsdorf ligger ved Landesstraße 332 (tidligere Bundesstraße 206). Fra 1916 til 1967 var der i Stockelsdorf station på jernbanen fra Lübeck til Bad Segeberg.
Da i foråret 1534 grevens fejde brød ud, angreb Lübeck holstensk område. Hertug Christian indtog Travemünde og stoppede al Lübecks handel søværts. Det var en alvorlig sag for handelsbyen. Den 18. november 1534 undertegnedes i Stockelsdorf freden[1] i Holsten mellem Danmark og Lübeck. Besættelsen af Travemünde og blokaden af Lübeck skulle ophøre og den af Lübeck i 1532 besatte by Trittau og slottet tilbageleveres.