Stoltebøl

Stoltebøl
Rekonstruktion af tingstedet i Gulde
Rekonstruktion af tingstedet i Gulde
Rekonstruktion af tingstedet i Gulde
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Stoltebøl
Coat of arms of Stoltebøl
Stoltebøl ligger i Tyskland
Stoltebøl
Administration
Land  Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Slesvig-Flensborg
Amt Gelting Bugt
Borgmester Hans-Jürgen Schwager
Statistiske data
Areal 16,40 km²
Højde 28 m
Indbyggere 692 (31/12/2018)
 - Tæthed 42 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade SL
Postnr. 24409
Tlf.-forvalg 04643
Koordinater 54°41′45″N 9°52′35″Ø / 54.69583°N 9.87639°Ø / 54.69583; 9.87639
Hjemmeside www.amt-
steinbergkirche.de
Beliggenhed af kommune Stoltebøl i Landkreis Slesvig-Flensborg
Kort
Kort

Stoltebøl (dansk) eller Stoltebüll (tysk) er en landsby og kommune beliggende nord for Kappel i det østlige Angel i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Gelting Bugt kommunefællesskab (Amt Geltinger Bucht). I kirkelig henseende hører Stoltebøl under Tøstrup Sogn. Sognet lå i Slis Herred (Gottorp Amt, Slesvig), da området tilhørte Danmark.

Kommunen er landbrugspræget med flere landbrugsdrifter. I 2007 etableredes en biogasanlæg. Frem til sommeren 2006 rådede byen over en dansk skole (Gulde Danske Skole).

Kommunen er beliggende i et kuperede morænelandskab med højder op til 57 m. Markerne er typisk adskilt ved levende hegn (også læhegn eller knick på tysk). Jordbunden er lerholdig med nogen mose. Fra vest passerer den lille Grimså (Grimsau) både Skørdrup og Stoltebøl for at munde få km senere nord for Kappel i Slien. Syd for Stoltebøl ved Sønderskov er der et mindre skovområde (Drølt Skov el. på tysk Drülter Holz). Skoven hører under Drølt gods og drives efter anerkendte principper for bæredygtig skovbrug[1].

Kommunen består mestendels af spredtliggende gårde og hussamlinger samt enkelte landsbyer. Der kan bl.a. nævnes Damstedmark (Dammstedtfeld)[2], Drølt eller Drylt[3] (Drült), Fuglsang (Vogelsang), Fuglsangeng (Vogelsangwiese), Fuglsangmark (Vogelsangfeld), Gulde, Guldeholt (Guldeholz), Gråkjær el. Graakjær[4] (Graukjer), Havregaardsvang (Habergaarwang), Hvidkilde (Wittkiel), Hvidkildegaard (Wittkielhof), Levshøj (Levshöh), Markskel[5] (Marschall), Skørdrup (Schörderup), Skørdrupmark (Schörderupfeld), Skørdrupmølle, Skræpperyd eller Skræppery[6] (afledt af skræppe- eller krat-[7] og -ryde, Schrepperie), Spanbro (Spannbrück), Stenneshøj (Stenneshöh), Stoltebølhegn (Stoltebüllheck), Stoltebølholt (Stoltebüllholz), Sønderskov (Sünnerschau), Tækkerhuset (Deckerkate) og godset Drølt (tidl. Trølegaard, Drült).

Kådnersted Tækkerhus er kommunens og Tøstrup Sogns østligste punkt, ved grænsen til Gelting og Kappel Sogne[8]. Skræpperyde strækker sig til både Stoltebøl og Eskeris kommuner.

Stoltebøl er første gang nævnt 1438. Stednavnet henføres til tillægsordet stolt[9]. Skørdrup er dokumenteret 1438, byen nævntes dog allerede som krongods i jordebogen. Forleddet er måske samme ord, som haves i gl.da. Skyrebroder, Skursmand, Skursnævn (af oldnordisk skȳra≈forklære), hvorved forstås en slags bestillingsmand i et lag, en foged eller lignende. Stednavnet kan også henføres oldnordisk skȳrr (≈klar, ren)[10]. Stednavneforsker Laur sætter navnet i forbindelse med en forhenværende å-navn Skyra, som henføres til oldnordisk skor(a) (≈kløft, gennemskæring, indsnit) eller dansk skyre (≈høst)[11]. Gulde er første gang nævnt 1460. Stednavnet henføres til jordens frugtbarhed (guld) eller til gulblomstrende planter[12]. Drølt er første gang nævnt 1460. Navnet henføres til oldnordisk drȳgja i betydning drøj, stor, tæt[3]. Navnet Hvidkilde er første gang dokumenteret 1357. Forleddet Hvid- henføres enten til farven hvid eller til ved (ga.da. with, oldnordisk viðr) i betydning skov. Hvidkilde beskriver altså enten en hvid kilde eller en vandkilde i skoven[13]. Skræpperyde er første gang nævnt 1687. Navnet henføres til plantenavnet skræppe[6][14]. Landsbyen Markskel betegner et grænseskel (oldnordisk: markskil). Fuglsang hørte under godset Runtoft[15]. Husmandssted Tækkerhus er første gang nævnt 1854 som Tekerhuus, nu på tysk Deckerkate, formodentlig som bosted for en tækkermand (tagdækker)[8].

Kommunevåbnet består af et stiliseret lindeblad og en le i farverne hvid og grøn. Leen symboliserer landbruget, lindebladet henviser til de mange lindetræer i området og derudover til en forhenværende planteskole i Hvidkilde[16].

Eksterne hensivisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Drølt Gods: Über das Drülter Holz". Arkiveret fra originalen 14. juni 2020. Hentet 14. juni 2020.
  2. ^ M. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, Kjøbenhavn 1864, 2. bind, s. 404
  3. ^ a b Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 112
  4. ^ M. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, Kjøbenhavn 1864, 2. bind, s. 405
  5. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 271
  6. ^ a b Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 353
  7. ^ Flensburger Tageblatt: Von Marschall nach Schrepperie
  8. ^ a b Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, s. 149
  9. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 624
  10. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 355
  11. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 583
  12. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 296
  13. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. udgave, Neumünster 1992, s. 705
  14. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 584
  15. ^ Jens Peter Trap: Statistisk-topographisk beskrivelse af hertugdømmet Slesvig, Kjøbenhavn 1864, s. 534
  16. ^ Slesvig-Holstens våbenrulle