Storkronet ærenpris
| Storkronet ærenpris | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Lamiales (Læbeblomst-ordenen) |
| Familie | Plantaginaceae (Vejbred-familien) |
| Slægt | Veronica (Ærenpris) |
| Art | V. persica |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Veronica persica Poir. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Storkronet ærenpris (Veronica persica) er en énårig urt med 15-30 cm lange, nedliggende til opstigende stængler, sådan at en enkelt plante kan danne en lille, tæt måtte. Den vokser almindeligt på f.eks. næringsrig agerjord i Danmark.
Beskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]Kimbladene er næsten trekantede i omrids. Stænglerne er fint hårede og runde i tværsnit. Bladene sidder modsat forneden på stænglen, men spredt længere oppe, og de er kortstilkede og bredt ægformede med tandet rand. Oversiden er svagt rynket og græsgrøn, mens undersiden er noget lysere.
Blomstringen sker i to perioder: april-maj og september-oktober. Blomsterne sidder enkeltvis på lange stilke fra bladhjørnerne. De er lyseblå med mørkeblå striber og ganske svagt uregelmæssige. Frugterne er hjerteformede kapsler med mange frø.
Rodnettet er groft forgrenet med mange, fine siderødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,20 x 0,40 m (20 x 40 cm/år).
Voksested
[redigér | rediger kildetekst]| Storkronet ærenpris | |||||
| L = 6 | T = x | K = 3 | F = 5 | R = 7 | N = 7 |
Arten hører sandsynligvis hjemme i Mellemøsten, men den er nu spredt over et stort område i Europa og Asien, ligesom den også er naturaliseret i Nordamerika og Østasien. Den foretrækker lysåbne til let skyggede voksesteder med høj luftfugtighed, let fugtig jord og et godt næringsindhold. Derfor finder men den som ukrudtsplante i landbrug og gartneri, men også i plantesamfund på græssede enge og overdrev.
Ved Dueodde findes den sammen med bl.a. alm. brunelle, hundegræs, alm. hvene, alm. kvik, spergel, alm. syre, bittersød natskygge, burresnerre, engnellikerod, engrapgræs, engrottehale, fåresvingel, glat vejbred, grå star, hvidkløver, hyrdetaske, korsknap, lugtløs kamille, lysesiv og markfrytle[1].
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Note
[redigér | rediger kildetekst]Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.