Storslalom

En skiløber i en storslalomkonkurrence

Storslalom er en disciplin i alpint skiløb og alpint snowboarding. Den involverer skiløb mellem et sæt af opsatte porte placeret med større afstande end i slalom, men mindre afstande end i super-G.

Storslalom og slalom udgør de tekniske discipliner i alpint skiløb. Dermed adskiller disciplinerne sig fra super-G og styrtløb, som er baserede på fart. De tekniske discipliner afholdes normalt med to gennemløb på forskellige pister.

Bane

Højdeforskellen for en storslalombane bør være på 250-450 meter for mænd og 250-400 meter for kvinder. Antallet af porte er 56-70 for mænd og 46-58 for kvinder. Retningen svinger mellem 11-15 % for voksne og 13-15 % for børn. På en 300 meter højdeforskel bør der være mellem 33 og 45 retningsskift.^[1]

Hastighed

Til trods for at det ikke er det hurtigste skidisciplin, så kan dygtige storslalomløbere i gennemsnit nå op på omkring 80 km/t. I super-G kan nås en fart på ca. 125 km/t, mens gennemsnitsfarten i slalom ligger omkring 40 km/t.

Udstyr

Storslalomski er kortere end super-G- og styrtløbsski, men længere end slalomski.

Historie

Den første storslalomkonkurrence blev afholdt af Guenther Langes i 1935 på Marmolada i Dolomitterne i Italien. ^[2]

Storslalom blev for første gang i FIS Alpine World Ski Championships sammenhæng afholdt ved FIS Alpine World Ski Championships 1950 i Aspen i Colorado. Disciplinen fik sin OL-debut ved vinter-OL 1952 i Oslo og været med lige siden.

Da disciplinen blev introduceret erstattede den kortvarigt alpinski kombineret ved verdensmesterskaberne, men den kom tilbage ved verdensmesterskabet i 1954 i Åre. Kombineret alpinski kom ikke tilbage på det olympiske program før ved vinter-OL 1988 nær Calgary.

Kilder

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Storslalom

1. "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 17. maj 2005. Hentet 17. maj 2005.
2. Allen, John. "First Giant Slalom". Skiing Heritage. International Skiing History Assoc. Hentet 31. december 2011.