Sture Bolin

Sture Bolin
Født27. maj 1900 Rediger på Wikidata
Død1. februar 1963 (62 år) Rediger på Wikidata
GravstedNorra kyrkogården Rediger på Wikidata
FamilieHans Daniel Johan Wallengren (morfar) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem afKungliga Humanistiska Vetenskapssamfundet i Uppsala,
Svensk uppslagsboks redaktionskommitté,
Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, historiker, forfatter Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverLunds Universitet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Anders Sture Ragnar Bolin (født 27. maj 1900 i Väsby, død 1. februar 1963 i Lund) var en svensk historiker og numismatiker, fra 1938 professor ved Lunds Universitet.

Sture Bolin var søn af Anders Bolin og Thorborg Wallengren. Faderen var landsfiskal i Höganäs. Sture uddannede sig fra 1919 i historie ved Lunds universitet under den liberalt indstillede Lauritz Weibull. Han disputerede 1927 i Lund med afhandlingen Fynden av romerska mynt i det fria Germanien og blev docent i historie samme år. I venskabskredsen fra studietiden i Lund indgik blandt andet Tage Erlander, Aron Borelius, Ivar Harrie og Gunnar Aspelin.

I 1938 efterfulgte han Lauritz Weibull som professor i historie ved Lunds universitet (han konkurrerede med Ingvar Andersson om embedet). Under 2. verdenskrig udvidede Sture Bolin det historiske fag i Lund blandt andet ved at ansætte flygtninge fra Estland, Norge, Danmark og Polen. Fra 1944 opbyggedes den første historiske institution i Sverige ved Lunds universitet.

Sture Bolins forskningsområder var frem for alt møntforhold i senantikken og den tidlige middelalder samt nordisk tidlig middelalder. 1930-erne var en produktiv periode i hans forskning. Årene 1930 og 1933 publicerede han et populærvidenskabeligt værk om Skånelands historie i to bind, og han skrev tillige om nordisk historieforskning og om de nordiske landes jordbrug i Universitetets i Cambridge økonomiske fakultets serie i økonomisk historie. Under anden halvdel af 1930-erne vendte han sig især mod mønternes og møntpolitikkens historie.

Efter 2. verdenskrig var Sture Bolin tjenesteledig fra sit professorat 1945-50 for at som sagkyndig for Utrikesdepartementet analysere departementets krigsdokument. Dette arbejde resulterede i tre bøger 1947-48, blandt andet Transiteringsfrågan och därmed sammanhängande spörsmål april-juni 1940. I 1950-erne arbejdede han især med numismatik og udgav i 1958 et værk om valutaspørgsmål i romerriget. Under sine seneste år brugte han tiden især på at skrive populærvidenskabelige tekster og lærebøger.

Sture Bolin var tillige fra sine unge år interesseret i nutidspolitik og skrev i 1920-erne artikler vedrørende udenrigs- og indenrigspolitiske emner. Han stillede sig i de tidlige 1920-ere på en korporativ konservativ platform, frem for alt inspireret af fransk konservatisme. Han var da tillige aktiv i Sveriges Nationella Förbund.

Sture Bolin var fra 1927 til midten af 1940'erne ansvarlig for afsnittet "Historia m.m." i det nystartede opslagsværk Svensk Uppslagsboks første udgave. Han fik siden samme opgave i den anden, omarbejdede og væsentligt udvidede udgave, som igangsattes i 1947. Han var redaktør af det historiske tidsskrift Scandia 1958-60.

Han blev dekan for Lunds universitets filosofiske fakultet 1942 og var præses i Vetenskapssocieteten 1946-54.

Han giftede sig med sproglæreren Sonja Kallenberg, datter af civilretsprofessor Ernst Kallenberg, efter sin disputats 1927.

Forfatterskab

[redigér | rediger kildetekst]
  • Fynden av romerska mynt i det fria Germanien: studier i romersk och äldre germansk historia, afhandling, 1926
  • Romare och germaner. En orientering, 1927
  • Skånelands historia. Skildringar från tiden före försvenskningen, 1, Lund 1930
  • Om Nordens äldsta historieforskning : studier över dess metodik och källvärde, 1931
  • Skånelands historia. Skildringar från tiden före försvenskningen, 2, Lund 1933
  • Ledung och frälse : studier och orientering över danska samfundsförhållanden under äldre medeltid, 1934
  • Det ensidiga våldet. Spelet om krig och fred 1938-1939, 1944
  • Förspelet till det tyska angreppet på Danmark och Norge den 9 april 1940 (Utrikesdepartementet, sammen med Erik Sjöborg og Wilhelm Winther)
  • Transiteringsfrågan och därmed sammanhängande spörsmål april-juni 1940 ,1947 (Utrikesdepartementet, sammen med Erik Sjöborg og Wilhelm Winther)
  • Frågor i samband med norska regeringens vistelse utanför Norge 1940-1943 (Utrikesdepartementet, sammen med Erik Sjöborg og Wilhelm Winther)
  • State and currency in the Roman Empire to 300 A.D., 1958
  • En skånsk prästson i Amerika, 1960
  • Ur penningens historia, 1962
  • Världskriget och Versaillesfreden, 1964 (postumt udgivet og med forord af hustruen Sonja Bolin)

På internettet

[redigér | rediger kildetekst]
  • Rolf Torstendahl: Mellan nykonservatism och liberalism. Idébrytningar inom högern och bondepartierna 1918-1934, Studia historica Upsaliensia nr 29, Stockholm 1969
  • Eric Wärenstam: Sveriges Nationella Ungdomsförbund och Högern 1928-1934, Studia Historica Upsaliensia, Stockholm 1965