Sundhedsret

Sundhedsret er en juridisk disciplin, der beskæftiger sig med juridiske spørgsmål relateret til sundhedsvæsenet, sundhedsvidenskabelig forskning, folkesundhed, lægemidler, bioteknologi og retsmedicin.[1][2] Disciplinen spænder på tværs af privatret og offentlig ret og beskæftiger sig blandt andet med organiseringen af offentlige og private aktører i sundhedsvæsenet, sundhedspersonales forpligtelser, patienters rettigheder, og regulering af adgangen til sundhedsydelser.[1][3]

Størstedelen af sundhedsretlig regulering finder sted gennem statslig eller delstatslig lovgivning, men stigende globalisering og fremkomsten af internationale menneskerettigheder og regionale samarbejder har medført en stigning i mængden af folkeretlige instrumenter der regulerer sundhedsretlige spørgsmål. Eksempler herpå er WHO's Internationale Sundhedsregulativ og Europarådets konvention om menneskerettigheder og biomedicin.[4] Supranationale organisationer såsom EU har også udstedt retsakter af relevans for sundhedsområdet.[5] Især folkesundhed er reguleret af EU's retsakter.[6]

Videre læsning

[redigér | rediger kildetekst]

Mette Luise Andersen (2014): Kompendium i Sundhedsret. Kompendieforlaget Aspiri. ISBN 978-87-92678-74-4

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b Elisabeth Rynning og Mette Hartlev, "Introduction" i Elisabeth Rynning og Mette Hartlev (red.), Nordic Health Law in a European Context: Welfare State Perspectives on Patients' Rights and Biomedicine (Brill 2011), s. 6.
  2. ^ Mette Hartlev, Peter Jakobsen og Katharina Ó Cathaoir, Sundhed og Jura – Sundhedsretlige perspektiver på sundhedvæsen, sundhedspersoner og patientrettigheder (3. udgave, Djøf Forlag 2022), s. 22.
  3. ^ Mette Hartlev, Peter Jakobsen og Katharina Ó Cathaoir, Sundhed og Jura – Sundhedsretlige perspektiver på sundhedvæsen, sundhedspersoner og patientrettigheder (3. udgave, Djøf Forlag 2022), kap. 2, 5, 7-15 og 17-18.
  4. ^ Mette Hartlev, Peter Jakobsen og Katharina Ó Cathaoir, Sundhed og Jura – Sundhedsretlige perspektiver på sundhedvæsen, sundhedspersoner og patientrettigheder (3. udgave, Djøf Forlag 2022), s. 45-48.
  5. ^ Mette Hartlev, Peter Jakobsen og Katharina Ó Cathaoir, Sundhed og Jura – Sundhedsretlige perspektiver på sundhedvæsen, sundhedspersoner og patientrettigheder (3. udgave, Djøf Forlag 2022), s. 48f.
  6. ^ https://eur-lex.europa.eu/content/summaries/summary-29-expanded-content.html#arrow_2909
JuraSpire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.