Suzukikoblingen er en organisk reaktion, som er klassificeret som en koblingsreaktion, hvor de to komponenter er borsyre med et halid katalyseret af et palladium(0) kompleks.[1][2][3] Den blev første gang publiceret i 1979 af Akira Suzuki, der i 2010 modtog Nobelprisen i kemi sammen med Richard F. Heck og Ei-ichi Negishi for deres arbejde med opdagelsen og udviklingen af palladium-katalyserede krydskoblinger i organisk syntese.[4] I mange publikationer bliver reaktionen også kaldt Suzuki–Miyaurareaktion og bliver også refereret til som "Suzukireaktion". Den bliver anvendt i stor udstrækning til at syntetisere poly-olefiner, styrener og substituerede biphenyler. Der er blevet udgivet flere reviews, der beskriver fremskridt og udvikling af Suzukikoblingen.[5][6][7] Den generelle reaktion for Suzukikoblingen er vist nedenfor, hvor der dannes et enkelt carbon-carbon binding ved at koble organoboron specier (R1-BY2) med et halid (R2-X) ved brug af en palladiumkatalysator og en base.
{{cite journal}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
{{cite journal}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
{{cite journal}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
{{cite journal}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)(Review)
![]() | Spire Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |