Sydney Airport

Sydney (Kingsford Smith) Airport
SYD/YSSY ligger i Australien
SYD/YSSY
SYD/YSSY
Beliggenhed i Australien
Generel information
TypeOffentlig
Drives afSydney Airport Corporation
BeliggenhedMascot, New South Wales, Australien
ByAustralien Sydney
Åbnet9. januar 1920; 104 år siden (1920-01-09)
Ejer(e)Sydney Airport Holdings
Hub
Højde i moh.21
Koordinater33°56′46″S 151°10′38″Ø / 33.94611°S 151.17722°Ø / -33.94611; 151.17722
Websidesydneyairport.com.au
Statistik
Passagerer44.443.927[1]
Fragt444.419 ton[2]
Start- og landinger327.190[3]
Landingsbaner
Retning Længde Overflade
Meter Fod
07/252.530-Asfalt
16L/34R2.438-Asfalt
16R/34L3.962-Asfalt

Sydney Kingsford Smith Airport (også kaldet Mascot Airport, Kingsford Smith Airport og Sydney Airport, (IATA: SYD, ICAO: YSSY) er en international lufthavn i Sydney, Australien. Den ligger ved Botany Bay i forstaden Mascot, 8 kilometer syd for byens centrum. Lufthavnen ejes af Sydney Airport Holdings og er Sydneys vigtigste lufthavn. Den er hovedlufthavn for Qantas og sekundær hovedlufthavn for Virgin Australia og Jetstar.

Sydney Airport er en af verdens ældste kommercielle lufthavne, som stadig er i funktion.[4] Den var også den travleste i Australien og nummer 49 i verden med 44,4 millioner passagerer i 2019. [5] . Lufthavnen blev hårdt ramt af Covid-19 pandemien, og antallet af passagerer faldt til 11,2 millioner og 7,9 millioner i henholdsvis 2020 og 2021.[6]

Fra lufthavnen flyves der til 44 destinationer indenrigs og 44 internationale destinationer i 27 forskellige lande.[7] Den har tre landingsbaner og er forbundet til Sydneys regionale jernbanenet.

Sydney Airport taxivej, der fører over en større vej

I 2018 blev lufthavnen rangeret som en af verdens 5 bedste i kategorien 40–50 millioner passagerer årligt og totalt den 20. bedste i verden ved Skytrax World Airport Awards.[8]

Historie

[redigér | rediger kildetekst]
Sydney Airports kontroltårn

1911–1930: Tidlig historie

[redigér | rediger kildetekst]

Området, hvor lufthavnen nu ligger, blev tidligere brugt som græsningsarealer, da en stor del af området omkring Mascot var sumpet.[9] Allerede i 1911 havde man foretaget de første flyvninger herfra. På det tidspunkt havde de første flypionerer allerede fløjet fra andre lokationer i Sydney som Anderson Park i Neutral Bay.[10] Nigel Love, som havde været pilot i 1. verdenskrig, ville starte Australiens første flyproduktion. Han ledte derfor efter et sted at bygge en fabrik og anlægge en flyveplads. Han fandt området ved Mascot med de jævne græsarealer velegnet og lejede det for en 3-årig periode. Love etablerede en flyveplads ved Mascot og foretog den første flyvning november 1919. Den officielle åbning var 9. januar 1920.[11] Love nåede også at starte en flyproduktion, men firmaet gik konkurs i 1923.[12]

I 1921 købte den australske stat 65 hektar land ved Mascot med henblik på at åbne en offentlig flyveplads. I 1923, da Loves treårige kontrakt udløb, købte staten også denne jord.[9] De første flyvninger begyndte i 1924.

1930–1960

[redigér | rediger kildetekst]

I 1933 blev de første grusbaner anlagt. I 1949 havde lufthavnen tre startbaner på henholdsvis 1.085 meter, 1.190 meter og 1.787 meter. Jernbanen mellem Sydenham og Botany krydsede sidstnævnte omkring 150 meter fra den nordlige ende og var beskyttet af specielle sikkerhedsforanstaltninger.[13] Cooks River blev omlagt i 1947–52 for at skaffe mere plads til lufthavnen, og andre mindre vandløb blev fyldt op. 14. august 1936 blev lufthavnen omdøbt til Sydney (Kingsford Smith) Airport[14] til ære for den australske flypioner Sir Charles Kingsford Smith. Op til starten af 1960'erne kaldte de fleste i Sydney dog lufthavnen Mascot. Den første asfalterede startbane var 07/25. Den næste, der blev anlagt, var 16/34 (nu 16R/34L), som blev forlænget ud i Botany Bay for at give plads til jetfly, som begyndte at komme i 1959.[15]

Moderne historie

[redigér | rediger kildetekst]

I 1966 begyndte byggeriet af en ny international terminal. En stor del af terminalen var tegnet af det australske firma Paynter Dixon Industries med Costain som hovedentrepenør.[16][17]

3. maj 1970 blev den nye terminal officielt åbnet af Dronning Elizabeth 2. Den første Boeing 747 "Jumbo Jet", Pan Am's Clipper Flying Cloud (N734PA), landede i lufthavnen 4. oktober 1970. Den øst-vest-gående startbane (07/25) var dengang 2.500 meter lang.[18] I 1970'erne blev den nord-syd-gående startbane (26/34) udvidet til at blive en af de længste startbaner på den sydlige halvkugle. Den internationale terminal blev udvidet i 1992 og er blevet renoveret flere gange siden, inklusiv en større renovation i starten af 2000 før Sydney var vært for Sommer-OL 2000.

Kun to startbaner, som krydsede hinanden, var en alvorlig begrænsning af lufthavnens kapacitet, og længe blev forskellige løsninger diskuteret. I 1989 besluttede regeringen endeligt at bygge en ny startbane parallelt med 16/34 og udelukkende på land genvundet fra Botany Bay. Beslutningen var kontroversiel fordi den betød flere fly indover Sydneys indre forstæder. Startbanen var færdig i 1994.

I 1995 stillede partiet No Aircraft Noise (Ingen Flystøj) op til valget i New South Wales. Partiet fik ingen pladser i parlamentet, men var tæt på i valgkredsen Marrickville.[19] Det stillede også op til det føderale valg i 1995.

I 1995 vedtog det australske parlament en lov, som lagde en række begrænsninger på brugen af lufthavnen. Kun få flyvninger om natten mellem 23 og 5 blev tilladt.[20] I uvejr kunne fly derfor ofte blive forsinket til næste dag. Der blev også indført en begrænsning på 80 starter og landinger i timen.[21]

I 1998 udskilte John Howards liberal-nationale regering Sydney Airport i et separat selskab med henblik på et senere frasalg. Det nye selskab skulle udvikle lufthavnen frem mod OL i Sydney og støtte væksten for nye flyselskaber som Virgin og Emirates. I 2001 blev Sydney Airport kåret til verdens bedste lufthavn. Som forberedelse på privatiseringen fik lufthavnen lettet reguleringen af flytrafikken.

I 2002 blev lufthavnen solgt til Southern Cross Airports Corporation Holdings (SAC) for 5,4 milliarder AUD. 83 % af SAC ejes gennem et datterselskab af Macquarie Group, 12 % af Sydney Airport Intervest GmbH og 5% af Ontario Teachers' Pension Plan.[22] Macquarie Group var medejer af Københavns Lufthavne 2005 - 2017 og sidstnævnte er nuværende medejere af Københavns Lufthavne.[23] SAC har lejet jorden lufthavnen ligger på for 99 år, som derfor stadig formelt tilhører den australske stat.[24]

Startbaner

[redigér | rediger kildetekst]

Sydney Airport har 3 startbaner. Startbane 07/25 er 2.530 meter lang og øst-vest-gående. Den krydser 16R/34L og bruges fortrinsvis af mindre fly, men kan bruges af alle fly, inklusiv Airbus A380, om nødvendigt.

De to andre startbaner er nord-syd-gående og ligger helt eller delvist på land indvundet fra Botany Bay. 16R/34L er den længste operationelle startbane i Australien med en asfalteret længde på 4.400 m

Startbane 16L/34R 2.438 meter bruges primært til indenrigsfly og fly op til størrelsen A330/B787/B772/A359, men bruges også af store fly som B77W/A35K/B747/A380, når der ikke er andre ledige startbaner.

Terminaler

[redigér | rediger kildetekst]
Kort over lufthavnen

Sydney Airport har tre passagerterminaler. Den internationale terminal er adskilt fra de to andre af en startbane. Derfor er der lang transfertid til de andre terminaler.

Terminal 1

Terminal 1 blev åbnet 3. maj 1970 og erstattede den gamle Overseas Passenger Terminal (som lå, hvor Terminal 3 nu ligger). Den er blevet kraftigt udvidet siden 1970. I dag er den kendt som International Terminal og ligger i lufthavnens nordvestlige del.

Terminal 2 ligger i lufthavnens nordøstlige del. Det er en indenrigsterminal, som tidligere var terminal for Ansett Australias indenrigsflyvninger.

Terminal 3 er også en indenrigsterminal. Den ligger ved siden af terminal 2 og benyttes af QantasLink, som er en del af Qantas.

Lufthavnen havde tidligere en fjerde passagerterminal øst for Terminal 2. Den var tidligere kendt som Domestic Express[25]. Den bruges i dag som kontorbygning.

Sydney Airport er et vigtigt center for fragttransport til og fra Australien og håndterer omkring 45 % af fragten i Australien. Der er syv fragtterminaler.[26]

Ny lufthavn i Sydney

[redigér | rediger kildetekst]

Siden 1940'erne har man undersøgt mulighederne for at bygge en ny stor lufthavn i Sydney.[27] En kraftig vækst i antallet af passagerer har været hovedargumentet. Det totale passagererantal steg fra under 10 millioner i 1985–86 til over 25 millioner i 2000–01 og over 40 millioner i 2015–16.[28] Væksten forventes at fortsætte og antallet af passagerer i Sydney-regionen forudsiges at blive 87 millioner i 2035.[29]

15. april 2014 annoncerede den australske regering, at Sydneys anden internationale lufthavn skulle bygges i Badgerys Creek og have navnet Western Sydney Airport.[30] Pressemeddelelser antydede at lufthavnen ikke skulle have nogen begrænsninger på flyvninger, at den skulle åbnes i faser og til at begynde med skulle have én terminal og én startbane.[31] Den nye lufthavn skulle forbindes med Sydney Airport med lokale veje og motorveje og med en udvidelse af det lokale jernbanenet.[32] I maj 2017 meddelte regeringen, at lufthavnen skulle finansieres af staten, efter at Sydney Airport Group havde afvist regeringens tilbud om at bygge den nye lufthavn.[33]

Den nye lufthavn skal være færdig i 2026.

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Archived copy" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 2. februar 2017. Hentet 19. februar 2017.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Arkivtitel brugt (link)
  2. ^ http://www.bitre.gov.au/publications/ongoing/airport_traffic_data.aspxtraffic  (Webside ikke længere tilgængelig)
  3. ^ Annual Report 2014 (PDF). Sydney Airport. Arkiveret fra originalen (PDF) 6. september 2015. Hentet 25. august 2015.
  4. ^ "Sydney Airport heritage". Arkiveret fra originalen 31. august 2017. Hentet 31. august 2017.
  5. ^ "Annual Airport Traffic Report". Port Authority NY NJ. Hentet 24. september 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  6. ^ "Airport traffic data". Australian Government - BITRE. Hentet 25. september 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  7. ^ "Direct flights from Sydney (SYD)". Flight Connections. Hentet 6. oktober 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  8. ^ Skytrax. "Skytrax World Airport Awards 2019". Skytrax. Hentet 19. august 2019.
  9. ^ a b Steve Creedy (24. november 2009). "Bullock paddock grew to nation's busiest air hub". The Australian. News Corp. Arkiveret fra originalen 22. juli 2016. Hentet 7. februar 2010.
  10. ^ "100 years of Sydney Airport flying". 17. april 2011.
  11. ^ "Aerial joy riding. Tests at Mascot". Evening News. Sydney. 9. januar 1920. s. 4. Arkiveret fra originalen 25. december 2016. Hentet 3. maj 2017.
  12. ^ "Love, Nigel Borland (1892–1979)". Australian Dictionary of Biography. Hentet 26. september 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  13. ^ Pollard, Neville (1988). Offal, Oil and Overseas Trade: The Story of the Sydenham to Botany Railway Line. Australia: Australian Railway Historical Society NSW Division. s. 51. ISBN 0909650217.
  14. ^ Sydney Morning Herald 9. august 1938 p.12
  15. ^ "Sydney Airport". Airport Master (amerikansk engelsk). Hentet 8. februar 2022.
  16. ^ "Paynter and Dixon". The Sun-Herald. 26. april 1970. s. 57.
  17. ^ Kingsford Smith Airport Australian Transport April 1968 page 43
  18. ^ Aviation Daily 27. juli 1971
  19. ^ "1995 Election (various)". Antony Green's Electoral Publication Archive. ABC Australia. Hentet 12. maj 2018.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  20. ^ "Airport Curfews – General Information" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 1. november 2012. Hentet 27. januar 2013.
  21. ^ "Sydney Airport Runway Movement Cap Report for December quarter 2010" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 24. juni 2013. Hentet 27. januar 2013.
  22. ^ "Ownership". Sydneyairport.com.au. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2011. Hentet 26. oktober 2010.
  23. ^ "ATP køber australiere ud af Københavns Lufthavne". DR. 13. september 2017. Hentet 2. oktober 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  24. ^ Leased Federal Airports, Australian Government Department of Infrastructure and Regional Development Arkiveret 6. oktober 2014 hos Wayback Machine (hentet 4. september 2014)
  25. ^ Boyle, Jane (2. oktober 2002). "Virgin Blue fires new salvo at SACL". Australian Financial Review. The Australian Financial Review. Hentet 29. december 2020.
  26. ^ sydneyairport.com - Facts and figures Arkiveret 18. juni 2019 hos Wayback Machine Hentet 18. juni 2019
  27. ^ "Second Sydney Airport – A Chronology". Aph.gov.au. Arkiveret fra originalen 2. december 2008. Hentet 23. juli 2008.
  28. ^ "Airport Traffic Data 1985 to 2019". Bureau of Infrastructure, Transport and Regional Economics. Arkiveret fra originalen 2. august 2020. Hentet 21. juli 2020.
  29. ^ "No airport cap or curfew change: Albanese". Sydney Morning Herald. news.smh.com.au. AAP. 2. marts 2012. Arkiveret fra originalen 23. oktober 2013. Hentet 4. marts 2012.
  30. ^ Truss, Warren; Tony Abott. "Western Sydney Airport to Deliver Jobs and Infrastructure". Media Release. Ministry for Inreastructure and Regional Development. Arkiveret fra originalen 16. april 2014. Hentet 15. april 2014.
  31. ^ O'Sullivan, Matt (16. april 2014). "Sydney Airport looks west". Brisbane Times. Arkiveret fra originalen 17. april 2014. Hentet 16. april 2014.
  32. ^ Saulwick, Jacob (16. april 2014). "Federal government plans for airport rail line but will not build it". Brisbane Times. Arkiveret fra originalen 27. april 2014. Hentet 16. april 2014.
  33. ^ Blumer, Clare (4. maj 2017). "Badgerys Creek airport to be built by Federal Government as Sydney Airport declines first option". ABC News. ABC. Hentet 4. maj 2017.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]