Särna | |
---|---|
Overblik | |
Land | Sverige |
Landskab | Dalarna |
Län | Dalarnas län |
Kommune | Älvdalens kommun |
Demografi | |
Indbyggere | 684[1] (2020) |
- Areal | 303 hektar (2018)[1] |
- Befolkningstæthed | 2,257 indb. pr. hektar |
Andet | |
Tidszone | UTC+1 (normaltid) UTC+2 (sommertid) |
Oversigtskort | |
Särna er et byområde i Älvdalens kommun i det nordvestlige Dalarna i Sverige ved Österdalälven, 70 km fra grænsen til Norge. I 2010 havde byen 719 indbyggere.[2] Byen gennemkrydses af riksväg 70 og länsväg 311 (Sälen-Tännäs).
Särna hørte tidligere til Norge blev i 1644 besat af 200 bønder fra Mora og Älvdalen under ledelse af Daniel Buskovius, hvorved byen blev svensk. Erhvervelsen blev først bekræftet officielt ved grænsereguleringen i 1751.
Byen havde jernbaneforbindelse med Limedsforsen–Särna Järnväg i årene 1928 til 1972.
Hver sommer i uge 29 afholdes Festveckan i Särna med blandt andet marked, tivoli og Särna Watercross (snescooterkonkurrence på Särnasjöns vand).
I løbet af sommeren afholdes ligeledes dans på parken Sågudden.
I Särna ligger en Coop-butik. Den blev i lang tid drevet af en lokal konsumentförening, Konsum Norra Dalarna. Fra den 1. november 2015 indgår Konsum Norra Dalarna i Coop Mitt. Ved overtagelsen havde foreningen butikker i Älvdalen, Särna og Idre.[3][4]
Kopparbergs enskilda bank åbnede en filial i Särna i slutningen af 1903.[5] Den 1. april 1906 åbnede også Kopparbergs läns sparbank en filial i Särna.[6] Länssparbanken Dalarnas filial i Särna blev nedlagt i 1977, mens Kopparbergs enskilda bank senere blev opkøbt af Göteborgs bank. Götabanken i Särna fortsatte ind i 1980'erne og det var i en periode bankens nordligste filial. Begge bankfilialer er senere blevet nedlagt.