Sønder Farensted | |
Sønder Farensted beliggende nord for Langsøen | |
Våben | Beliggenhed |
Administration | |
Land | Tyskland |
---|---|
Delstat | Slesvig-Holsten |
Kreis | Slesvig-Flensborg |
Amt | Sydangel |
Borgmester | Heinrich Mattsen |
Statistiske data | |
Areal | 9,08 km² |
Højde | 31 m |
Indbyggere | 459 (31/12/2018) |
- Tæthed | 51 Indb./km² |
Andre informationer | |
Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
Nummerplade | SL |
Postnr. | 24890 |
Tlf.-forvalg | 04623 |
Koordinater | 54°34′N 9°34′Ø / 54.567°N 9.567°Ø |
Hjemmeside | www.amt- suedangeln.de |
Beliggenhed af kommune Sønder Farensted i Landkreis Slesvig-Flensborg | |
Sønder Farensted (dansk) eller Süderfahrenstedt (tysk) er en landsby og kommune beliggende omtrent 8 kilometer nordøst for Slesvig by ved Langsøen i det sydvestlige Angel i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Sydangel kommunefællesskab (Amt Südangeln). Kommunen er identisk med den sydlige del af det tidligere Farensted Sogn (Farnsted Sogn) bestående af Sønder- og Nørrefarensted, Bøglund, Lindebjerg, Lindebjergskov, Risbrig, Rømmek og Vedelspang. Sognet lå i Strukstrup Herred (Gottorp Amt), da området tilhørte Danmark.
Kommunen består i dag især af landsbyerne Sønder Farensted og Vedelspang (Wellspang). Vedelspang er gennemskåret af Vedelbæk (også: Vedelspang Å). Kommunen grænser i vest til Isted, i nord til Stolk og Bøglund og i syd til Tolk og Nybøl. Søsterlandsbyen Nørre Farensted samt det navnegivende Farensted gods hører til Bøglund kommune. Sønder- og Nørre Farensted samt Bøglund udgør det gamle Farensted Sogn med Farensted Kirke som sognekirke. Tidligere hed hele området Farnsted[1] eller Farnstedmark.
Terrænet er bakket. Der findes flere spredte små skove i området. Ved grænsen til Stolk Kommune ligger moseområdet Lyngmose (på tysk Lüngmoor). Jordbunden er for størstedelen af sandet beskaffenhed, området regnes derfor til Lusangel.
Farnsted blev første gang nævnt i 1312 som Farnstethmarck (Farnstedmark). Stednavnet er sammensat af sted og olddansk farn for færgning (sml. oldnordisk farning). Navnet beskriver dermed et overfartssted over Langsø.[2][3]
Ved Vedelspang lod Erik af Pommern opføre en borg, som i 1426 blev sløjfet af holstenerne. Vedelspang med Vedelbækken indgik i 1850 i den såkaldte Istedstilling. På de høje bakker omkring Vedelbæk og især på Møllebakken var der opført flere skanser.[4]