Tall ship

Cisne Branco er et tall ship fra Brasiliens Flåde.
USCGC Eagle i 1998 (US Coast Guard).
N.R.P. Sagres (Portugals Flåde).

Et tall ship (engelsk "højt skib") er en nyere betegnelse for et stort, traditionelt rigget sejlskib, der i nutiden typisk vil være en windjammer (f.eks. en af skibstyperne topsejlsskonnert, brigantine, brig eller bark, men som f.eks. også kan være en klipper. Udtrykket tall ship er især kommet i udstrakt brug fra midten af det 20.århundrede i forbindelse med kapsejladserne The Tall Ships' Races for skoleskibe, hvorimod det ikke blev almindeligt brugt om sådanne skibe, da de var normen.

Den traditionelle rigning på et tall ship kan omfatte både råsejl og gaffelsejl med selvstændig mærsstang og mærssejl. Den er i almindelighed noget mere kompleks end en moderne rigning, hvor nyere materialer som aluminum, stål eller kulfiber har gjort det muligt at udforme højere og lettere master, som bærer færre, men større og lettere håndterbare sejl. De fleste mindre sejlskibe benytter nu bermudasejl. Denne sejltype blev udviklet på Bermuda i det 17. århundrede og blev brugt på områdets småskibe, bermudaslupperne, men blev ikke almindeligt benyttet andre steder før det 20. århundrede.

Med henblik på kapsejladserne The Tall Ships' Races har Sail Training International (STI) defineret et tall ship som ethvert sejlskib med mere end 9,14 m vandlinje, hvor mindst halvdelen af besætningen er mellem 15 og 25 år. Denne definition inkluderer imidlertid mange moderne kapsejladsbåde, som sejler i et selvstændigt klassement, hvorfor de egentlige tall ships kan siges at være dem, som hører til klasse "B" eller derover, dvs. (forenagter-riggede skibe med en længde mellem 30,48 meter (100 feet) og 48,77 m (160 feet) samt alle skibe med råsejl.

International Sail Training Association, tall ships af klasse A

[redigér | rediger kildetekst]

Den følgende (sorterbare) liste omfatter tall ships i alfabetisk orden.[1] International Sail Training Association klassificerer sin klasse A som "Alle skibe med råsejl og med mere end 36,6 meters længde overalt (LOA) samt forenagter-riggede skibe på 48,8 m (LOA) eller mere." [2]

Tall ships af klasse A
Nuværende
navn
Nuværende
nationalitet
Oprindeligt
søsat
Master Rig LOA (m) Bredde (m)
Alexander von Humboldt  Tyskland 1906 3 Bark 63,0 10,8
Alpha  Rusland 1948 2 Barkentine 44,0 8,9
Amerigo Vespucci  Italien 1931 3 Fuldrigger 102,7 15,8
Belem  Frankrig 1896 3 Bark 61,0 8,8
Bounty  USA 1960 3 Fuldrigger 51,5
Captain Miranda  Uruguay 1930 3 Stagsejlsskonnert 63,7 7,9
Christian Radich  Norge 1914 3 Fuldrigger 98,1
Cuauhtemoc  Mexico 1982 3 Bark 90,5 12,0
Cisne Branco  Brasilien 1999 3 Fuldrigger 76,2 10,7
Concordia  Canada 1992 3 Barkentine 56,4
Constitution  USA 1797 3 Fuldrigger 93,3
Creole  Storbritannien 1927 3 Skonnert 65,2 8,9
Creoula  Portugal 1937 4 Skonnert 92,0
Danmark  Danmark 1932 3 Fuldrigger 77,1 10,1
Dar Młodzieży  Polen 1982 3 Fuldrigger 108,8 14,0
Dewaruci  Indonesien 1953 3 Barkentine 58,2 9,4
Druzhba  Ukraine 1987 3 Fuldrigger 110,0
Dunay  Rusland 1928 3 Fuldrigger 97,1 14,8
Eagle  USA 1936 3 Bark 89,9 11,9
Eendracht  Holland 1989 3 Gaffelrigget Skonnert 59,1 12,2
Elissa  USA 1877 3 Bark 48,8 8,5
Esmeralda (BE-43)  Chile 1953 4 Barkentine 113 13,1
Eugene Eugenides  Grækenland 1959 3 Bramsejlsskonnert 66,2 9,2
Europa  Holland 1911 3 Bark 56,4 7,3
Gazela of Philadelphia  USA 1883 3 Barkntine 54,3 8,5
Georg Stage  Danmark 1935 3 Fuldrigger 54,2 8,5
Gloria  Colombia 1968 3 Bark 75,9 10,7
Gorch Fock  Tyskland 1958 3 Bark 89,3 11,9
Großherzogin Elizabeth  Tyskland 1908 3 Gaffelrigget Skonnert 63,7 8,2
Guayas  Ecuador 1977 3 Bark 78,6 10,4
Jadran  Montenegro 1933 3 Topsejlsskonnert 58,2 8,9
Jessica  Australien 1983 3 Topsejlsskonnert 61,5 6,7
Juan Sebastián Elcano  Spanien 1927 4 Topsejlsskonnert 113 13,1
Kaiwo Maru II  Japan 1989 4 Bark 110,0 13,8
Kaliakra  Bulgarien 1984 3 Barkentine 49,0 7,9
Khersones  Ukraine 1989 3 Fuldrigger 110,0 14,0
Kruzenshtern  Rusland 1926 4 Bark 114,6 14,0
Leeuwin  Australien 1986 Barkentine 54,0 9,0
Libertad  Argentina 1960 3 Fuldrigger 105,2 13,7
LOA  Danmark 1922 3 Barkentine 38,8 6,3
Mercator  Belgien 1932 3 Fuldrigger 78,4 11,9
Meridian  Rusland 1948 2 Barkentine 39,4 8,9
Mircea  Rumænien 1938 3 Bark 82,1 12,5
Morgenster  Holland 1919 2 Brig 48,0 6,0
Nippon Maru  Japan 1984 4 Bark 110,0 13,8
Lord Nelson  Storbritannien 1985 3 Bark 55,2 8,5
Mir  Rusland 1987 3 Fuldrigger 109,1 14,0
Niagara  USA 1813 2 Brig 60,4 9,8
ORP Iskra (II)  Polen 1982 3 Barkentine 49,0 7,9
Palinoru  Italien 1934 3 Barkentine 68,9 10,1
Pallada  Rusland 1989 3 Fuldrigger 108,6 14,0
Peacemaker  USA 1989 3 Barkentine 45,7 10,4
Picton Castle  Nova Scotia 1928 3 Bark 53,6 7,3
Pogoria  Polen 1980 3 Barkentine 46,9 7,9
Prince William  Storbritannien 2001 2 Brig 59,4 9,9
Roald Amundsen  Tyskland 1952 2 Brig 50,3
Sagres (III)  Portugal 1937 3 Bark 89,6 11,9
Sedov  Rusland 1921 4 Bark 121,6 14,6
Shabab Oman  Oman 1971 3 Barkentine 54,0 8,5
Simon Bolivar  Venezuela 1979 3 Bark 82,3 10,4
Sørlandet  Norge 1927 3 Fuldrigger 60,5 9,6
Spirit of New Zealand  New Zealand 1986 3 Barkentine 45,2 9,1
Stad Amsterdam  Holland 2000 3 Fuldrigger 76,0 10,5
Statsraad Lehmkuhl  Norge 1914 3 Bark 98,1 12,6
Stavros S Niarchos  Storbritannien 2000 2 Brig 59,4 9,9
Surprise  USA 1970 3 Fuldrigger 54,6 9,8
Thor Heyerdahl  Tyskland 1930 3 Topsejlsskonnert 49,8 6,5
Tovarisch  Ukraine 1933 3 Bark 82,1 11,9
Unicorn  Storbritannien 1948 2 Brig 39,6 7,3
Wavertree  USA 1885 3 Fuldrigger 99,1 12,2
Wilhelm Pieck  Tyskland 1950 2 Brigantine 50,0 7,4
Young America  USA 1975 2 Brigantine 39,6 7,2
Young Endeavour  Australien 1986 2 Brigantine 44,0 7,8
  1. ^ "National Institute for Sea Training (NIST)". Arkiveret fra originalen 20. oktober 2008. Hentet 15. juli 2009.
  2. ^ "National Institute for Sea Training (NIST)". Arkiveret fra originalen 27. januar 2010. Hentet 15. juli 2009.
  • American Sail Training Association; Sail Tall Ships! (American Sail Training Association; 16th edition, 2005 ISBN 0-9636483-9-X)
  • Thad Koza; Tall Ships: A Fleet for the 21st Century (Tide-Mark Press; 3rd edition, 2002; ISBN 1-55949-739-4)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]