Tardive dyskinesier
| Tardive dyskinesier Klassifikation | |
|---|---|
 Tardive dyskinesia menes at involvere neurotransmitteren dopamin | |
| Information | |
| Navn | Tardive dyskinesier |
| Medicinsk fagområde | Neuromedicin |
| SKS | DG24.0  |
| ICD-10 | G24.0 |
| ICD-9 | 333.85 |
| OMIM | 272620 |
| DiseasesDB | 12909 |
| MedlinePlus | 000685 |
| MeSH | D000071057 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Tardive dyskinesier (TDS) er ufrivillige, gentagne bevægelser, som forekommer hos ca 15% af patienter efter langtidsbehandling med antipsykotika, især 1. generations antipsykotika. Ofte irreversible, selv efter dosisreduktion eller seponering.
Symptomerne kan være meget generende og socialt skræmmende, ofte i form af smasken, gumlen og tungefremfald (orale dyskinesier, bukko-lingvo-mastikatorisk (BLM-) syndrom). Man kan forsøge præparatskift til atypisk antipsykotikum eller behandling med tetrabenazin, men effekten er ofte beskeden. Antikolinergika er stort set uden effekt eller kan forværre symptomerne.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- "Antipsykotika - bivirkninger". pro.medicin.dk. 8. marts 2017. Hentet 18. juli 2017.
- "Medicininducerede bevægeforstyrrelser - Lægehåndbogen på sundhed.dk". sundhed.dk. Hentet 18. juli 2017.
- "Tardive dyskinesia - Genetic and Rare Diseases Information Center (GARD) – an NCATS Program". rarediseases.info.nih.gov. Arkiveret fra originalen 18. juni 2017. Hentet 18. juli 2017.